Skip to main content

Tag: Sophia Boje Obel Jørgensen

Fisker og Obel rykker ind på tidligere Blue Hors i Randbøl

Familien Obel og Dennis Fisker overtager pr. 1. april 2024 Korshøjgaard fra Blue Hors

Det er netop offentliggjort, at familien Obel og Dennis Fisker overtager Korshøjgaard og etablerer Randbøl Dressage Academy.

Mission

Randbøl Dressage Academys mission er at etablere et dressurakademi, hvor vi arbejder helhedsorienteret, med høj faglighed og hestevelfærd inden for avl, bredde og elitesport.

Aktiviteter

Målet er at skabe et fundament, hvor vi inviterer andre ambitiøse aktører fra branchen ind i et fællesskab, hvor vi deler passionen og glæden inden for hestesporten og samtidig åbner det smukke Korshøjgaard op for endnu flere muligheder. Stedet indbyder til events, stævner, kåringer, championater og er et fantastisk sted til kurser og clinics. Det er derfor vores håb, at andre med de samme grundlæggende interesser og værdier som os ser en mulighed i at drive aktiviteter fra Korshøjgaard.

Det nye setup

”Blue Hors har haft en stor og vigtig betydning inden for hestesporten. Det er derfor med stor ydmyghed og respekt, at vi tager stafetten over i et setup i Randbøl Dressage Academy, og vi vil gøre vores bedste for at leve op til de værdier, som Kirk Kristiansen familien står for”, udtaler Dennis Fisker og Mette Frederiksen.

Den formelle overtagelse af Korshøjgaard er planlagt til den 1. april 2024.

Randbøl Dressage AcademyKerneopgaver:

  • Udlejning af faciliteter, beridere og trænere, reproduktion, hingste/tapning, opdrætter løsdrift, butik, administrationsbygning
  • Undervisning og udvikling af ambitiøse ryttere
  • Træning og udvikling af talentfulde heste
  • Helhedspakker for ekvipager med internationalt potentiale
  • Køb/salg af heste
  • Klargøring af heste til championater, kåringer etc.
  • Kurser og clinics
  • Event/stævneaktiviteter for bredden og eliten
  • Kåringer og championater

Kilde: Pressemeddelelse

Lys fremtid for dansk dressur: Dominerer toppen af U25 verdensrangliste

Der er efterhånden ingen tvivl om, at Danmark mænger sig blandt verdens stærkeste nationer i dressur. Det så vi tydeligt under årets VM på hjemmebanen i Herning, og den seneste opdatering af FEIs verdensrangliste for seniorer cementerer det yderligere. Her er nemlig hele fire placeringer i top 10 besat af danskere, hvilket gør Danmark til den nation med flest ryttere blandt verdenstoppen.

Læs også: Hele VM-guldholdet på verdensranglistens top 10

Men kigger vi på fremtidens stjerner, er der også god grund til kippe med både flaget og klaphatten. Vi kan nemlig også bryste os af hele tre danske ryttere i top 5 på FEIs verdensrangliste for U25. På den seneste opdatering stryger Karoline Rohmann direkte ind på en flot andenplads fra en tidligere placering som nummer seks. Det sker bl.a. efter hendes sikre sejr i Lövsta Future Challenge under World Cuppen på Vilhelmsborg.

Karoline Rohmann og Jakas Don Louvre vandt Lövsta Future Challenge på Vilhelmsborg. Foto: Zibrasport Equest

Læs også: Jakas Don Louvre blev solgt til USA – og købt igen

Karoline er stærkt forfulgt af sine to landskvinder Laura Kristine Thorup og Thea Bech på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen. De to bytter plads på listen ift. forrige opdatering. Kun spanske Alejandro Oliva Lazaro overgår danskerne på verdensranglisten.

Danske YR, JR og ponyryttere i top 10

Også blandt de bedste young riders, juniorer og ponyryttere er der danskere at finde på ranglisterne. Blandt young riders har vi tre danskere fornemt placeret som nummer seks, syv og otte. Disse er Sophia Ludvigsen, Frederikke Gram Jacobsen og Alexander Yde Helgstrand. Sammen med Tyskland er Danmark derfor også her den nation med flest ryttere i top 10.

Sophia Ludvigsen (Foto: privat)

Hos juniorerne er Sophia Boje Obel Jørgensen rangeret som nummer fire med hendes EM-guldhest Brilliant, som hun på tragisk vis mistede tidligere på ugen efter pludselig sygdom. Sidst men ikke mindst finder vi også to danske ponyryttere på verdensranglistens top 10 – nemlig Cornelia Munch Sinding på syvendepladsen og Josephine Gert Nielsen på niendepladsen.

Læs også: Chok: EM og DRF-mesters guldhest gået bort

Du kan se alle opdaterede verdensranglister her.