Skip to main content

Tag: SpringDanmark

Talenter optaget i SpringDanmark

Dansk Ride Forbund har en målsætning om, at Danmark bliver blandt verdens bedste nationer i springning og sammen med foreningen SpringDanmark har forbundet udviklet talentprogrammet DRF SpringDanmark Talent. Programmet henvender sig til unge ryttere i alderen 12-18 år, og skal sikre en styrket talentudvikling samt en rød tråd frem mod brutto- og landsholdsgrupperne.

4 talentcentre
DRF SpringDanmark Talent er delt op i 4 talentcentre. Se under hvert center hvilke unge springtalenter der er optaget fra perioden 1. april 2021 – 31. juli 2022.

Talent ØST (Sjælland/Bornholm)

Talent SYD (Fyn/Sydjylland)

Talent MIDT (Midtjylland)

Talent NORD (Nordjylland)

Datoer for de første samlinger
De unge ryttere samles første gang i april og maj de følgende steder og datoer:

DatoTalentregionKlub
24. – 25. aprilTalent MidtIkast Rideklub
1. – 2. majTalent NordHjallerup Rideklub
8. – 9. majTalent ØstRiders Cup
22. – 23. majTalent SydBillund Rideklub

Dobbelt Danmarksmester og optaget i Talent Øst
Cecilie König er på Talent Øst listen, og den unge rytter har da også haft et forrygende 2020 på trods af Corona. Det fortæller hun om i klippet nedenfor.

Læs mere om SpringDanmark

Se mere på Dansk Ride Forbund

Du kan blive en del af del af “DRF SpringDanmark Talent”

Talentprogrammet er målrettet de unge springryttere. Og samarbejdet mellem forbundet og foreningen SpringDanmark skal sikre en styrket talentudvikling og en stærk rød tråd fra talentarbejdet og frem mod brutto- og landsholdsgrupperne.
Man kan læse mere og samarbejdet her og på målrettede hjemmesider, men vil man være en del af dette spændende talentarbejde, skal man ansøge senest den 8. marts.

Om DRF SpringDanmark Talent
”Formålet med det nye talentprogram er kort fortalt at styrke det danske talent- og elitearbejde, så Danmark på sigt kommer op blandt verdens bedste nationer i springning. Tanken er, at deltagelse i talentprogrammet som udgangspunkt bliver en forudsætning for at blive en del af bruttogrupperne og senere hen evt. landsholdsgrupperne, og således skaber vi en klar sammenhæng og rød tråd mellem de forskellige niveauer” forklarer elitechef i Dansk Ride Forbund, Kimi Nielsen. 

”Gennem DRF SpringDanmark Talent får vi mulighed for at understøtte og udvikle en gruppe talentfulde unge gennem træningssamlinger, hvor de kan udvikle deres ridemæssige og sportslige færdigheder. På samlingerne kombinerer vi f.eks. træning til hest, fysisk træning af rytteren, coaching og horsemanship, og på den måde klæder vi rytterne bedst muligt på til at lykkes og dygtiggøre sig, og det er afgørende for den danske springsports fremtid”, fortæller landstræner Bo K. Møller.

Programmet er delt op i fire geografiske ’talentregioner’; Talent Nord, Talent Midt, Talent Syd (inkl. fyn) og Talent Øst (Sjælland). Målgruppen er ryttere mellem 12-18 år (pony-, children- og juniorryttere), som ikke allerede er en del af bruttogrupperne. Niveaumæssigt er der følgende krav til rytterne:

  • Pony & Children: Gennemført LB** på hest eller MB* på pony
  • Junior: Gennemført MB* på hest


Stærkt træner-setup
Det bliver berider Johnny Hansen, der skal stå for undervisningen i talentprogrammet. Johnny har mange års erfaring som springtræner og underviser desuden også på berideruddannelsen. Han ser frem til arbejdet med de unge springryttere i tæt samarbejde med både Lars Trier Kjøller og Bo K. Møller og ikke mindst rytternes daglige trænere: ”Jeg tror på, at vi har fået stablet et stærkt set-up på benene her, fordi Bo, Lars og jeg kender hinanden godt og arbejder ud fra de samme grundprincipper. Derudover får vi mulighed for at samarbejde mere struktureret med rytternes daglige trænere, så programmets grundtræningsprincipper går igen hos alle rytterne, og det er guld værd”, understreger han.

Sådan ansøger du om optagelse – husk deadline er den 8. marts
Ansøgningsfristen til DRF SpringDanmark Talent er den 8. marts 2021. For at komme i betragtning skal du sende mail til elite@rideforbund.dk, hvor du vedhæfter din ansøgning og en skriftlig udtalelse fra din daglige træner. Du finder hhv. ansøgningsskema og skema for udtalelse fra daglig træner her, hvor du desuden også kan læse meget mere om programmet. Den 11. marts udvælges deltagerne til hver af de fire regioner, og vi forventer at offentliggøre navnene på de ryttere, der er kommet med i programmet, snarest herefter. De første samlinger er på nuværende tidspunkt planlagt til at finde sted i april, såfremt COVID-19-restriktionerne tillader det.  


Læs mere om DRF SpringDanmark Talent her.

Læs mere om foreningen SpringDanmark her.