Skip to main content

Tag: thomas-müller

D’avie skadet ved tapning: Peta kritiserer nu Thomas og Lisa Müller

Det er kun få dage siden, at Thomas og Lisa Müller via deres Facebook-side kunne fortælle, at avlshingsten D’avie havde været ude for et uheld i forbindelse med tapning.

Læs også: Video: D’avie har fundet sig godt til rette i Tyskland

“Kære opdrættere, vi har desværre ingen gode nyheder. Vores favorit og enestående hingst D’avie vil ikke være tilgængelig for frisk sæd-forsendelse; i hvert fald i de næste par måneder.

Under et testforsøg i forbindelse med forberedelserne til bedækningsæsonen gled D’avie desværre.

Vi er glade for, at D’avie efter grundige undersøgelser ikke har pådraget sig nogen skader, der vil give ham problemer på længere sigt. Han pådrog sig dog en hovskade ved dette fald, som vil kræve en pause i de kommende måneder.”

Peta er sure

Og det er netop denne ulykke, der har fået Peta (People for the Ethical Treatment of Animals er en amerikansk dyreretsforening) til komme med kritik af den tyske fodboldspiller og hans kone, dressurrytteren Lisa Müller.

De to driver til dagligt stutteriet Gut Wettlkam og har utallige års erfaring med omgang af heste.

Petas Jana Hoger er ude med riven og siger:

“Det er grusomt, at såkaldte hesteelskere tvinger dyrene i deres varetægt til at have unaturlig sex for at få så meget overskud som muligt fra dem.

De skader D’avie pådrog sig var undgåelige og unødvendige,” lyder det fra hende ifølge bl.a. Berliner Zeitung.