85-årig træner dressurens svære øvelser i naturen
Det er 73 år siden Ulla Håkanson første gang red et stævne. I dag er hun 85 år og fortsat aktiv rytter. Hun bruger naturen omkring ridecenteret, når hun og Diddy Cool træner selv dressurens vanskeligste øvelser.
Ulla Håkanson er et ikon i svensk ridesport. Hun har rekord i antallet af Svenske Mesterskaber, 12 guld, 7 sølv og 5 bronzemedaljer. Hun har deltaget 6 gange ved OL og to gange vundet bronze med det svenske landshold (1972 i München og 1984 i Los Angeles), hun har rede 10 EM og 6 VM. Hun har overvundet et slagtilfælde og rider på trods af smerter fra en diskusprolaps. Og selv i hendes høje alder rider hun fortsat på elite niveau.
“Det er vigtigt at ride på en fornuftig måde med lidt variation, jeg kunne ikke sidde i en ridehal dag ud og dag ind. Jeg rider ud i skov og mark hver dag og slutter af med galop i let sæde,” udtaler hun. Hendes koncept har inspireret flere ryttere, og så er hun meget engageret i hesteforskning.
“Det værste, der er, er bare at ride det samme igen og igen, når man rider. Jeg siger hele tiden til mine elever, “glem ikke pausen, tag en pause og kom tilbage”. Et minut er ofte nok. Ellers vil der kun være mælkesyre i hestens ben, plus at rytteren bliver træt. Og ikke sjældent bliver rytteren da mere og mere vred…”
Undersøgelser har vist, at fordi Ulla træner så meget udenfor, indeholder hendes træningspas færre sving end for en, der træner på en bane. “Jamen min udendørs tur er ret lige, så lægger jeg selvfølgelig volter og piruetter ind på markerne, hvor jeg også rider lidt piaffe og passage, siger hun.
Kilde: Hippson
Se klip fra Ulla Håkansons træningspas: