Video: Andrea og Filligran var bedst i Youngster Cup
Youngster Cuppen ved Blue Hors Dressurfestival blev afviklet over to dage i hhv. MA1 og Prix St. Georges.
Der var 7 ekvipager til start, og den samlede vinder blev Andrea Kjønniksen med Filligran – en velgående og meget ridelig vallak efter Fürstenball. De opnåede 70.694% lørdag og 72.018% søndag.
Se parrets Prix st. George nedenfor.
Andenpladsen gik til Nana Berg Christensen Weltstar’s Salvator e. Seuzan. Dommerne belønnede deres MA1 med 69.167% og deres Prix st. Georges med 72.851%.
Se hele resultatet af Cuppen her – og husk at du kan se alle klasserne fra Blue Hors i vores videoarkiv.