Skip to main content

Thomas Velin stiller hingst til kåring

I dag tirsdag afvikler Dansk Varmblod efterkåring på Vilhelmsborg. Blandt hingstene til kåring er Thomas Velins topspringhest Bolero de Beaufour
| admin

Dansk Varmblod holder i dag efterkåring for hingste, der af den ene eller anden grund, ikke kunne bedømmes på den ordinære kåringsturne i marts.

Kåringen finder sted fra kl. 17 i dag på Vilhelmsborg og er ikke åbent for publikum. Seks hingste er tilmeldt efterkåringen – de to af dem er springbetonede. Og i kollektionen, som i øvrigt består af fem 3-årige hingste, finder man også Thomas Velins smukke og velspringende skimlede Bolero de Beaufour en nu 10-årig hingst, som Thomas erhvervede sidste år, hvor han efter blot et par starter deltog i World Cup-stævnets springklasser på Vilhelmsborg i oktober sidste år. Hingsten, der er efter Nabab de Reve/Diamant de Semilly har været redet af den franske OL-rytter Pénélope Leprevost og var, indtil salget til Danmark, på det franske OL-bruttohold.
Danmark har en plads på startlisten i springning ved OL i Tokyo i år, og den skal rytterne kæmpe om i foråret. Thomas Velin har to gange tidligere repræsenteret Danmark ved OL (Sydney og Athen) og begge gange sluttede han finalen på en 10. plads.
Ved efterkåringen vil hingstene, som til den ordinære kåring, blive filmet og lagt på DWBstallions2021.dk websitet. Se kataloget HER.