Topgroom trækker sig tilbage
Det var usædvanligt, dengang OL-guldvinder i London i 2012 Charlotte Dujardin og hendes træner og arbejdsgiver Carl Hester, igen og igen understregede betydningen af det job deres groom Alan Davies udførte med hestene. Det har i høj grad været medvirkende til, at sætte fokus på vigtigheden af det job, og de mange kompetente grooms, som gør et uvurderligt arbejde med sportshestene bag rampelyset. Ved VM i Herning i august 2022 satte arrangørerne fokus på grooms, og det har givet positivt genlyd verden over.
Alan Davies er kendt og elsket langt ud over Englands grænser, den nu 56-årige groom har truffet en beslutning om at trappe ned på det fysisk krævende job som groom i dette år.
”Jeg bliver ældre, og jeg føler mig træt – jeg tror jeg trænger til en pause,” fortæller han til Horse & Hound.
De seneste 3 år under corona pandemien har tæret på kræfterne, med OL i Tokyo og EM i Hagen få uger efter, som noget, der virkelig kostede kræfter. Han har været groom for Charlotte og Carl’s heste ved 12 internationale mesterskaber: 6 EM, 3 VM og 3 OL.
Da Charlotte Dujardin er gravid, og ikke skal deltage i så mange stævner i år, gør det det muligt for Alan også selv at træde lidt tilbage, og begynde at reflektere over, hvad hans egen fremtid byder på. Han har kun mødt støtte fra Carl og Charlotte i den beslutning, fortæller han.
Ved at træde tilbage fra det fysisk krævende job som groom, giver det ham tid til at fokusere på andre projekter så som uddannelsesmateriale for grooms og management af heste. Og måske er der også en bog på vej.
”Jeg vil også se den yngre generation af gooms overtage kappen og komme videre med passion og drive for faget. Som stiftende medlem af International Grooms Association og ambassadør for British Grooms Association er jeg meget stolt af, hvad vi har opnået i dette land, og hvordan tingene forbedres for dem inden for grooming-industrien, men det er på tide, at andre tager over og går med det,” udtaler Alan og tilføjer, at han altid vil tilbyde hjælp og støtte til industrien, men med en mindre praktisk tilgang. Alan Davies trækker sig ikke helt fra sin rolle og vil forblive involveret i Carl, Charlotte og hestene. “Jeg forventer, at jeg nok dukker op ved mesterskaber hist og her,” grinede han. “Jeg planlægger stadig at komme ind til gården og hjælpe, hvor jeg kan – og jeg forventer, at jeg stadig vil hacke ud onsdag eftermiddag.”
Kilde: Horse & Hound