Skip to main content

Vallensbæk er vært for finalen i Dressurens Venner Cup

I denne weekend byder Vallensbæk Rideklub velkommen til landsstævne i dressur, hvor finalen i Dressurens Venner Cup skal afgøres.
| admin

Fredag, lørdag og søndag tager Vallensbæk Rideklub imod ekvipager fra nær og fjern, når de afholder landsstævne i dressur.

Læs mere: Højfyns Rideklub klar til Dressurens Venner Cup

Der skal findes en vinder af sjette kvalifikation af DRF Para Cup, i finalerne af Catago Cup samt i finalen af Dressurens Venner Cup.

Dressurens Venner Cup er en Danmarksturnering for klubhold i dressur, som bliver afviklet i LA2-A til C-stævner landet over. Turneringen afvikles over i alt seks kvalifikationsrunder samt en finale og er sponsoreret af Dressurens Venner i samarbejde med Ingdam’s.

Vinderne fra de afviklede kvalifikationsrunder er:

  • Vallø Sportsrideklub, som vandt hos Midtsjællands Rideklub.
  • Vældgård Sportsrideklub, som vandt hos Skive Rideklub.
  • Aarhus Rideklub, som vandt hos Silkeborg Rideklub.
  • Rideklubben Falken, som vandt hos Nordsjællands Sportsrideklub.
  • Højfyns Rideklub, som vandt på hjemmebane

Læs mere om Dressurens Venner Cup her

Se startlisterne til weekendens finaler her

.