Dufour tester unge heste i Sverige
I denne uge afholder Svensk Varmblod Breeders Trophy, der blandt andet byder dressurkonkurrencer på allerhøjeste niveau, og bedømmelser af de unge heste under egenrytter og siden af en testrytter.
Testrytteren er i denne weekend ingen ringere end danske Cathrine Laudrup-Dufour, der skal vurdere de unge hestes formåen samt deres evner til at klare sporten på længere sigt. Cathrine er tidligere brugt som testrytter, og er kendt for at være en dygtig formidler på ryggen af sportens kommende stjerner.
Carl Hedin rider med brækket kraveben
Blandt de unge 4-års heste finder vi Carl Hedins smukke og særdeles velgående sorte hingst Skyline (e. Blue Hors St. Schufro/Ampere), der foreløbigt har lagt sig ind på en delt 1. plads. Carl Hedin har været en del i vælten, efter han igår valgte selv at fremvise Skyline. Hedin har nemlig brækket kravebenet. Dette skete i en ulykke med hans skimlede springhest “Pods” til et ridestævne i sidste uge. Carl har delt detaljer om styrtet på sin instragram-profil. Opslaget kan ses herunder.
Carl har efter sit ridt igår mødt en del modstand, for at have redet med et brækket kraveben. Dette blandt andet fordi han med en følgerskare på ikke mindre end 386.000 er et forbillede for unge som ældre ryttere via Instagram. Også det adresserer Hedin i en længere story-serie på netop Instagram, hvor han opfordrer til altid at lytte til lægens råd, og egen krop. Han tilføjer dog at han er en voksen mand, og ved hvor hans grænser er, og tager ansvar for egne handlinger.
Se Skyline her
Den smukke sorte hingst Skyline, er allerede godt igang med sin uddannelse, og har du ikke mulighed for at se Cathrine Laudrup-Dufour teste ham, og de andre spirrende unge talenter i weekenden, har Carl Hedin været flittig til at dele Skylines udvikling på sin Instagram profil. Herunder kan du se et kort klip af parret i daglig træning.