Skip to main content

Video: Året der gik 2022

I dette program vil vi tage dig med på en tur igennem nogle af de mange oplevelser, vi har haft sammen i året der er ved at gå på hæld.
| admin

Vi kigger på de største øjeblikke 2022 har budt på, og får et gensyn med mange af de skønne mennesker, der har åbnet døren til deres unikke hestehistorie for os og jer. 

Programmet indeholder tilbageblik på de danske mesterskaber i dressur, springning og for islandske heste. Vi kigger tilbage på nogle af de mennesker vi har besøgt, i løbet af året, og kommer omkring unghestechampionaterne. Desuden tager vi et kig tilbage på en række af de skønne ponyer, vi har mødt i programmet “vis mig din pony”.

Vi kigger tilbage på årets største begivenhed, VM i Herning, og får et gensyn med nogle af de mange mennesker vi har interviewet.

Til slut genbesøger vi en afsked, der rørte hestefolk også uden for landets grænser.  

Husk at alle klip kan ses i fuld længde i vores arkiv – god fornøjelse.