Skip to main content

Video: Guld til Josefine i U25

Det er kun et at sige: vores U25-ryttere rider bare brandgodt! Det lover godt for fremtiden for dansk dressursport. Og efter at have vundet både sølv og bronze blev det i år til guld til Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver.
| admin

Mesterskabet for U25 ryttere blev særdeles seværdigt. Antallet af ryttere i denne kategori (op til 25 år) er øget år for år, og med 13 startende i kürfinalen fik publikum virkelig flot ridning at se, mens solen bager ned over Helgstrand Dressage.

Josefine og Driver på den sidste midterlinje i fri trav – med en hånd. Foto: Zibrasport Equest

Josefine Dahl Hoffmann kom til dagens afgørende finale på en førsteplads, og da hun har et meget smukt og harmonisk kürprogram havde hun en chance for at skifte tidligere års sølv- og bronzemedaljer ud med en af guld. Hønnerups Driver er blevet 18 år, og i lighed med 18-årige Blue Hors Zack i mesterskabet for seniorer, syntes de bare kun at blive bedre. Driver dansede under Josefine gennem hele travprogrammet, og viste, hvor let det kan være at komme tilbage efter en øgning, hvis man er lavet af elastik og gummi – og uddannet til det. Efter et næsten fejlfrit galopprogram red Josefine op ad midterlinjen til afslutningsparaden i fri trav – for en hånd. Publikum klappede hende taktfast til hilsen, og da resultattavlen viste 78% satte hun sine kolleger under maksimalt pres.

Guld Josefine Dahl Hoffmann sølv Karoline Rohmann bronze Laura Kristine Thorup. Foto: Zibrasport Equest

Det blev Karoline Rohmann som tog sølvmedaljen efter et kürprogram med stålsikre serier på Jakas Don Louvre. Karoline rider med stort overblik på banen, og hun har været en del af det danske landshold fra ponytiden til sidste års NM guld for hold for U25. Det er en stor fornøjelse at se de unge, og erfarne ryttere levere en toppræstation.

Laura Kristine Thorup er uddannet berider, og hun har været ansat på Blue Hors siden sidste efterår. Og hun danner par med den charmerende avlshingst Blue Hors Veneziano – de scorede det tredje bedste resultat i küren med 74,325% og det gav dem en samlet bronzemedalje.

Start- og resultatlister

Gratis adgang for publikum

Der er masser at se på ved Helgstrand Event med Danmarksmesterskab i dressur 2022 Præsenteret af Mustang Trailer. Der gratis adgang for publikum, og du kan læse meget mere på Helgstrand Events hjemmeside.

Se det hele hjemmefra

Har du ikke mulighed for at tage turen til Uggerhalne, så kan du se det hele på Zibrasport Equest. Vi streamer alle klasser, alle dage. Premium Medlemmer har naturligvis fri adgang til streamen og videoarkiv, mens alle andre kan købe pay pr view til 199 kr.

Vi har naturligvis også journalister på stedet, og de er klar til at lave spændende historier og vinderinterviews. Så hold øje med både hjemmeside og Facebook.

Se med LIVE her

Læs meget mere om DM i dressur og se videoer fra tidligere år.