Skip to main content

Video: Nanna og Farrell vinder Bundgaard Byg Cup 2021

Søndag blev den spændende Bundgaard Byg Cup Finale afgjort ved Blue Hors Dressurfestival, og sejren gik til Blue Hors egen rytter, Nanna Skodborg Merrald, på hingsten Blue Hors Farrell. Se vinderridtet nedenfor.
| admin

Efter en overbevisende sejr med 76.798% i 1. afdeling af Bundgaard Byg Cup finalen, var Nanna og Farrell favoritterne til at tage den prestigefyldte titel, da det hele skulle afgøres søndag eftermiddag.

Parret levede på alle måder op til forventningerne, og med en kür til hele 82.083%, lagde den populære ekvipage afstand til alle konkurrenterne, og kunne glæde sig over at sejren var i hus på hjemmebane. Se det flotte ridt i videoen nedenfor.

Bundgaard Byg Cup finale kür – se eller gense den spændende klasse i arkivet.

Carina Nevermann Torup og Moromax. Foto: Blue Hors

Tæt løb mellem Kenneth og Carina

2. pladsen gik til Kenneth Damgaard og Uno Day Sun. I lørdagens program blev ekvipagen belønnet med 72,500%, og i dagens kür blev det til 74,042%.

Lige i hælene på Kenneth – og ind på en 3. plads – kom Carina Nevermann Torup og Moromax. De opnåede henholdsvis 70.351% og 76.125%.
Hele resultatet kan ses her.