Skip to main content

Video: OL-kandidaterne præsterede i weekenden

Andreas Schou og Emil Hallundbæk er begge i OL-bruttotruppen. I weekenden red de to herrer fejlfrie runder til hver deres femstjernet stævne i udlandet.
| admin

Det er ikke kun de danske dressurryttere, der har været i udlandet i weekenden.

Læs om Dufour, Daniel og Lones ridt i Tyskland her

Også Andreas Schou og Emil Hallundbæk har gjort det godt i henholdsvis Grimaud i Frankrig og Sopot i Polen

Andreas havde medbragt Quadrosson Ask, Darc de Lux samt Diacardo BS og Independent, så der var nok at se til for den sydjyske springrytter.

Udvalgte resultater fra stævnet tæller bl.a. en ottendeplads i 155 cm-klassen på Quadrosson Ask og en dobbelt nulrunde i 150 cm-klassen på Independent.

https://www.facebook.com/absolutehorses1/videos/330904005361521/
Andreas og Darc de Lux

Se alle Andreas Schous resultater her.

Mens kollegaen kæmpede i Frankrig, så var Emil Hallundbæk taget til Polen, hvor han stillede til start på bl.a. Chalisco og High Nitro. Det var netop på Chalisco, at 23-årige Emil Hallundbæk red en OL-billet i springning hjem til Danmark.

Om det bliver den ekvipage, der blivet til udtaget til OL, afgør landstræner Bo K. Møller snart, men Emil gjorde alt, hvad han kunne for at komme i betragtning.

I 150 cm-klassen red parret nul, og det resulterede i en placering som nummer 12.

Med High Nitro slog han alle i søndagens 150 cm-klasse. Med en fejlfri runde i tiden 55.05 sekunder var der ingen, der kunne røre danskeren.

“Det var et super dejligt stævne i Sopot med fantastiske faciliteter. Hestene var ekstremt velspringende, der gav nogen gode runder og placeringer. Så jeg er meget tilfreds med weekenden, og jeg håber at kunne ride der igen næste år,” siger Emil.

Se alle Emil Hallundbæks resultater her

https://www.facebook.com/HallundbaekStables/videos/3945230145554832/
Emil Hallundbæk og High Nitro

Se også interviewet med Bo K. Møller om OL her