Se weekendens vindere i Lille-turs klasserne
Sikker sejr til St. Schufro
Den sorte avlshingst Blue Hors St. Schufro har i mange år været en stjerne på vej, og ved landsstævnet i Esbjerg foldede den 9-årige hingst sig for alvor ud, og viste stor lethed ved de allersværeste øvelser. Under sin rytter Nanna Skodborg Merrald blev det til super flot program i Intermediare 2, og parret vandt med imponerende 75,088%. Hele ridtet kan ses nedenfor. Andenpladsen gik til Marianne Helgstrand og Super Mario med 71,447%, mens tredjepladsen gik til svenske Jeanna Hogberg og Jh’s Daenerys med 69,825%.
Se hele resultatet af klassen her
Fürstenblick imponerede
16 ekvipager var til start i Intermediare 1, og klassen blev vundet af Anne Troensegaard og Fürstenblick. Den stortgående vallak efter Fürstenball imponerede dommerne, der belønnede parret med 71,930% og dermed den øverste plads på podiet. Andenpladsen gik til Bettina Laisbo og Gørklintgårds Brody med 69,562%, mens Gotte Mors Burgaard og Moselunds Dominic blev nummer tre med 69,474%.
Hele resultatet af klassen kan ses her , og du kan se et klip med Anne og Fürstenblick herunder.
Svensk ekvipage var bedst
Det blev en svensk sejr i Svær Intermediare fredag eftermiddag. Klassen blev nemlig vundet af Jeanna Hogberg og hoppen Jh’s Daenerys med 69,206%, og du kan se et klip fra deres ridt nedenfor. Andenpladsen gik til Maja Petersen og Højgårds Rolex, der opnåede 67,222%, og så kunne Rikke Mandrup tage tredjepladsen med 66,627%.
Resultatet af klassen kan ses her