Hvem er du, og hvad er din baggrund?
Jeg er primært uddannet pædagog. Jeg har taget en treårig instruktøruddannelse indenfor islandske heste. Efterfølgende har jeg taget en uddannelse, der hedder Centreret Rideinstruktør, der er en amerikansk uddannelse, så jeg har forskellige hesteuddannelser.
I Danmark er der ikke en statsgodkendt uddannelse til rideterapi, så jeg synes godt, det kan være problematisk at kalde ting en uddannelse – det kan blive lidt forvirrende. Jeg kalder det kurser, selv om de er taget på skolen for rideterapi. Jeg har taget forskellige kurser inden for rideterapi – også med en psykoterapeutisk indgangsvinkel. Jeg prøver at søge ny viden hele tiden.
Jeg har beskæftiget mig meget med Green Care, som er en organisation, der handler om, hvordan vi bruger naturen. Og dyr er jo en del af naturen. Hvordan bruger vi det i forhold til mennesker, der har det svært.
Jeg prøver at få det forenet med rideterapi, så alt bliver samlet.
Jeg har altid været et menneske, der synes, at faglighed er vigtigt. Derfor fik jeg ret hurtigt stiftet rideterapeutforeningen – jeg har siddet som formand siden 2013. Dengang var rideterapi endnu ikke så udbredt – Tidligere var der meget fokus på det fysiske aspekt, så for at sikre fagligheden i arbejdet rent psykisk, stiftede vi foreningen.
Den fungerer således, at man skal have dokumenteret faglighed inden for mennesker og heste – derefter kan man blive medlem, så kommuner, institutioner og brugere kan gå ind og være sikker på, at dem, der er medlemmer af foreninger, er folk, der har en vis faglig baggrund.
Hvorfor blev du rideterapeut?
Jeg blev opmærksom på, at heste kan noget helt andet end konkurrencer, da jeg arbejdede som pædagog og fik mine to første heste. Jeg blev mere bevidst om det psykiske. Når jeg besøgte mine heste, kunne jeg mærke, at ligegyldigt hvor stresset jeg var, faldt jeg til ro.
Det synes, jeg var ret interessant, så jeg lavede nogle projekter med nogle børn fra min SFO. Natur og heste indgik i disse projekter, og jeg fandt ud af, at der skete noget med børnenes relationer, når de var i selskab med hestene. I min optik er en pædagog uddannet til selvværd og relationer. Det er to hovedpunkter.
Relationerne blev helt anderledes, når vi var ude ved hestene, så det ville jeg bare arbejde videre med. Lige så langsomt fandt jeg ud af, at der er mere til det her end, at man bare falder til ro. Der sker en masse indeni. Så jeg startede en virksomhed op med 20 heste. Det hedder Frederiksens Isheste.
Jeg fik ret meget at lave ret hurtigt, så jeg har arbejdet fuldtid siden 2008. Det er lidt usædvanligt for mange drømmer om at arbejde med heste, men kan ikke rigtig få gang i forretningen. Jeg ligger nær København, så det var ikke et problem.
Jeg har fokus på relationer og selvværd. Jeg er i gang med mit 12. år, så nu kan jeg sætte specifikke ord på, hvad der sker, når heste og mennesker er sammen.
Maja Frederiksen
Hvad sker der, når heste og mennesker mødes?
Heste fungerer langt henad vejen ligesom os. Men den kan ikke reflektere ligesom os.
Hesten bærer ikke nag eller stresser. Det kan kun mærke lige nu og her. For heste er relationer altafgørende – en hest dør uden sin flok.
Den kan ikke sove, den kan ikke spise, den kan intet uden sin flok, så den er afhængig af relationer. Heste er så dygtige til relationer. De har pattedyrshjernen, hvor nervesystemet gør brug af at spejle og lære af hinanden. Deres sociale adfærd er bygget op omkring, hvordan flokken er – ligesom mennesker gør.
Små børn kigger på de voksne og andre børn. Det er det, der kaldes spejlneuroner.
Hesten er bare nærværende og til stede i nuet, hvilket meget få mennesker er i dag. Vi er hele tiden videre til, hvad vi skal nå i morgen, eller hvad vi gjorde i går. Det kan hesten ikke forholde sig til.
Hvem er hesteterapi gavnlig for?
Hvis vi er stressede eller har for travlt, så kan hesten ikke håndtere det. Den går væk fra os. Hestene er gode til at signalere, at vi altså lige skal tænke lidt over vores adfærd.
Og der kommer formidlingen fra rideterapeuten ind i billedet. Jeg skal kunne se, at hesten går væk, hver gang du prøver at gå hen til den. Kan du måske forsøge at mærke efter. Er du groundet, er der flow i din vejrtrækning, er du anspændt?
Det kan være en måde at bruge hesten. Hesten er kun krop, for den kan ikke snakke.
Det kan også være, at vi skal ride. Så skal vi virkelig mærke hestens bevægelser og spiller sammen med den. Har vi spændinger i kroppen, vil det hindre hesten i at bevæge sig frit. Der kan vi altså også arbejde fra, selv om det tit foregår fra jorden. Vi har en masse teknikker, men det handler i bund og grund om at få afbalanceret nervesystemet hos mennesket.
Hesten spejler hele tiden mennesket, så den er en god retningslinje. Hæver hesten hovedet lidt, så ved vi terapeuter, at der er en spænding hos eleven. Derfor er det vigtigt at vide meget om heste og mennesker.
Personer, der har angst eller stress, er i alarmberedskab hele tiden. Der kan vi ikke holde ud at være i længere tid ad gangen, så der kan vi arbejde hesten og naturen.
Der bruger vi ikke ressourcer på at være. I byen er der konstant støj og lys, og det bruger hjernen og kroppen energi på. Vi er hele tiden på overarbejde.
Hvilke brugere har i?
Vi har alle mulige brugere. Vores begrænsning går ved voldelige mennesker. Det kan vi ikke tage ansvar for.
Derudover har vi heller ikke personer, der motorisk ikke fungerer, for vi har ikke de systemer, der skal bruges. Så det sætter en begrænsning.
Men folk med psykiske problematikker – det kan være kærestesorger eller langvarig angst. Voksne, der kommer fra misbrugshjem. Det kan være alle mulige problematikker. Vi har haft mange med spiseforstyrrelser og mange unge med angst. Derudover har vi også brugere med autisme og ADHD.
Vi møder folk som hestene – med åbent sind. Vi behøver ikke at høre om diagnoserne.
Læs mere om Majas sted her http://www.frederiksens-isheste.dk/kontakt
