Skip to main content

Alexander scorede hattrick i Hagen: Jeg er super stolt

Alexander Helgstrand og Grevens Sa’Va’ vandt alt, hvad de kom i nærheden af ved Future Champions i Hagen.
| admin

74.748, 74.657 og 77.275 var procentsatserne, som dommerne belønnede Alexander Helgstrand og Grevens Sa’Va’ med ved deres tre starter i løbet af Future Champions i Hagen.

Og de flotte point var også nok til at sikre den danske ekvipage tre sejre.

Zibrasport Equest talte med den 17-årige dressurrytter før hans sidste start lørdag:

“Jeg havde en rigtig god tur både torsdag og fredag.

Torsdag havde jeg et rigtig fint program, dog med enkelte små fejl. Men jeg er super stolt over at have vundet og blevet nummer 2 for hold.

Fredag havde jeg et super godt travprogram med rigtig godt flow. Jeg havde enkelt fejl i mit galopprogram og skridtprogram – også fejl vi ikke plejer at have. Men alt kan jo ske. Nerverne sad uden på tøjet, da den sidste red ind. Men den holdt heldigvis hele vejen.”

Udtaget til EM

De flotte præstationer i Hagen har netop givet Alexander en adgangsbillet til EM i uge 27, hvor turen går til Spanien.

EM-holdet for juniorer består desuden af Annabelle Rehn / Vestervangs Garson, Sophia Ludvigsen / Blue Hors Quintana og Frederikke Gram Jacobsen / Ryvangs Zafina.

Sidstnævnte var også begejstret for at deltage i stævnet i Hagen i weekenden, der netop er overstået.

“Det er mega fedt at være afsted sammen med de andre danske ryttere. Vi har et godt sammenhold, og vi er gode til at heppe på hinanden, hvilket er mega fedt! ‘

Jeg havde en super god tur i holdkonkurrencen den første dag, og Fina gjorde sit bedste som altid. Hun er bare den bedste makker. Stedet hernede er mega flot, og der er en helt speciel atmosfære hernede.”

Foto: Privat
https://www.instagram.com/p/CQGIEpYhlGw/?utm_source=ig_web_copy_link