Skip to main content

Alle 4 ryttere klar til Specialen ved EM

De 30 bedste ryttere ved EM i dressur mødes i dag i Grand Prix Special, den første af to individuelle konkurrencer med medaljeceremoni.
| admin

I går kunne de danske ryttere fejre bronzemedaljen ved EM i Hagen, de var SÅ tæt på sølvmedaljen, og i den individuelle stilling kom alle fire danske ryttere ind i den individuelle konkurrence, Grand Prix Special.
Grand Prix Special afvikles i dag torsdag fra kl. 17, og mens U25-rytterne og deres heste har hviledag ved EM, så spidser kampen til om de individuelle medaljer for seniorrytternes vedkommende.

Efter resultatet er kendt i dag i Grand Prix Special, går de 15 bedste ryttere videre til Grand Prix Kür, hvor der også er et medaljesæt at kæmpe om. Det sker lørdag.

I Grand Prix-klassen, som afgjorde holdmedaljen sluttede Cathrine Dufour på en 4. plads, Daniel Bachmann Andersen blev nr. 8 og Nanna Skodborg Merrald nr. 10, mens Charlotte Heering blev nr. 28. Har man lyst til at se, hvordan dommerne har honoreret de enkelte øvelser i Grand Prix-klassen kan det ses HER klik på (Details)

Starttider i Grand Prix Special:

Charlotte Heering/Bufranco kl. 17.20
Daniel Bachmann Andersen/Marshall-Bell kl. 21.30
Nanna Skodborg Merrald/Atterupgaards Orthilia kl. 21.40
Cathrine Dufour/Bohemian kl. 22.10

Se hele startlisten HER

Programmet ved EM i Hagen i store træk

Seniorrytterne rider individuelt i Grand Prix Special torsdag kl. 17.00 med medalje ceremoni kl. 23.00
U25-rytterne har hviledag

U25-rytterne rider U25 Grand Prix, del 1 individuel fredag kl. 08.00
Seniorrytterne har hviledag

U25-rytterne rider U25 Grand Prix, del 2 individuel lørdag kl. 8.00 med medalje ceremoni kl. 12.30
Seniorrytterne rider Grand Prix kür, individuelt lørdag kl. 13.00 med medalje ceremoni kl. 16.15

U25-rytterne rider U25 Grand Prix Kür, individuelt søndag kl. 9 med medalje ceremoni kl. 12.30

Se mere om stævnet i Hagen HER Se start- og resultatlister

Se seniorrytterne fortælle om deres målsætninger for EM i Hagen:

Nanna Skodborg Merrald melder klar til EM på Atterupgaards Orthilia: Video: Nanna Merrald har fundet alle knapperne på Orthilia – Zibrasport Equest

Daniel Bachmann Andersen ser frem til igen at være på landsholdet. Hør ham fortælle: Video: Daniel Bachmann er stolt af at være på holdet – Zibrasport Equest

OL-reserve Charlotte Heering glæder sit SÅ meget til EM: Video: Jeg glæder mig vildt meget! – Zibrasport Equest

Cathrine Dufour er glad for, hvor fint Bohemian har taget rejsen hjem fra Tokyo, så hun er klar til at give gas, og glæder sig til igen at ride sin nye, flotte kür. Hør hende fortælle her: Video: Dufour tror på holdet til EM – Zibrasport Equest