Skip to main content

Andreas Helgstrand: De elsker at blive udfordret

Andreas Helgstrand debuterer i weekenden Wendy og Jovian i Grand Prix. Og du kan se med live på Zibrasport Equest.
| admin

Lørdag og søndag streamer Zibrasport Equest fra landsstævnet i dressur på Aarhus Rideklub.

Stævnet er spækket med spændende ekvipager – og i lørdagens Grand Prix er der 23 kombinationer til start.

Se med her

Andreas Helgstrand medbringer Jovian og Queenparks Wendy, og selv om de først fylder otte år, så er han helt sikker på, at hingsten og hopper har, hvad der skal til for at gøre en god figur på det niveau.

“Jeg ser meget frem til weekendens stævne, hvor jeg skal debutere Jovian og Wendy i Grand Prix.

Som mange så i Herning, er begge heste i absolut topform, og de er klar til opgaven. Jeg har ikke startet dem meget, men i stedet haft fokus på at gøre dem klar til den svære Grand Prix, og jeg føler virkelig, at de er godt på vej, selvom de først fylder 8 i år.

Men de elsker begge at blive udfordret, og har efterhånden en rigtig god styrke, som vi selvfølgelig arbejder meget på sideløbende med, de nu får noget mere stævneerfaring,” fortæller Andreas Helgstrand. 

Læs mere: Spændende ekvipager til start