Beridereleverne dystede om mesterskabet i springning
Hvert år afholdes der et uofficielt DM for beriderelever i dressur og springning. I år afholdes konkurrencen hos Kolding Rideklub. Mesteskabet i dressur blev i forrige weekend afgjort og i den forgangne weekend, den 3.-4. september faldt afgørelsen i Springmesterskabet. 7 håbefulde beriderelever fra hele landet dystede om sejren i det uofficielle mesterskab.
Cecilie holdt hjem
Vinderen blev, efter sejr i både lørdages og søndagens klasse, der gik i henholdsvis LA* metode S1 og LA* metode S2, Cecilie Kjær og den brune Farvorit Ask søn Solbakken’s Fun Forever. Fun Forever er blot 5 år, og feltets yngste hest. Cecilie er til dagligt er beriderelev hos Lykkegaard Sportsrideklub ved Rikke & Jesper Haastrup Kristensen.
Maja og Caroline dystede om 2. pladsen
På de følgende pladser var der lidt mere kamp om rækkefølgen. Caroline Hansen lagde sig efter lørdagens klasse ind på 2. pladsen med J Norrentoft Jay, men blev i Søndagens klasse slået af Maja Raabjerg Sørensen og Cabahon sønnen Vestergaards Challenger. Maja snuppede derfor 2. pladsen i det samlede resultet og Caroline sluttede det uofficielle danmarksmesterskab som nr. 3.