Blogspot: Tal pænt – også på nettet
Det har fået bloggeren til at skrive endnu et indlæg, om det at holde den gode tone på nettet, samt at læse hvad der rent faktisk står, og ikke begynde at debatere på baggrund af en (fra vores side) lidt frisk overskrift.
Læs bloggen her: Blogspot: Jeg har hest for at ride og jeg savner det
I denne uges blogspot skriver Fra dressur til tur:
I sidste uge skrev jeg et indlæg om at jeg savnede og ride, da jeg lige pt. er gravid og derfor har valgt ikke og ride. Jeg savner og ride og det der motivere mig ved og have hest, det er at ride – hverken min pony eller jeg synes jordtræning er specielt spændende, vi gør det lidt ind imellem men det er ikke noget vi finder særligt motiverende. Jeg holder ikke mindre af min pony af den grund, at jeg lige nu ikke rider, jeg savner det bare. Indlægget kan læses her.
Indlægget blev udvalgt til Blogspot af Zibrasport og de har derfor lagt det op på deres Facebook side. Det har medført en del kommentarer på Facebook.
Imellem de kommentarer, var der så flere, der var knapt så pænt skrevet. Der er en masse fokus på at vi skal tale pænt til hinanden og det vil jeg gerne sætte fokus på. Jeg er en gammel rotte i det med at begå sig på internettet og i debatter – men alligevel, så rammer kommentarer som det her. Især når det kommer fra nogen, der tydeligvis ikke har læst mit blogindlæg, men kun har læst overskriften. Og nogen, som har skrevet lige hvad de tænkte, uden at tænke nærmere over hvad det bidrager med eller gør ved modtageren.