Skip to main content

Flot VM-magasin gratis for alle

Kan du næsten heller ikke vente på at komme til Herning og heppe på de danske atleter til VM? Eller se dine udenlandske favoritter helt tæt på? Så hyg dig med et flot VM-magasin.
| admin

Nu er der bare 42 dage tilbage til første rytter rider på banen ved ECCO FEI World Championships i Herning fra den 6. – 14. august. Det er svært at vente på at tiden er inde til at vi kan heppe på de danske VM-atleter på hjemmebanen i Herning. Der er ingen tvivl om, det bliver en oplevelse for livet, at kunne følge de nervepirrende VM-konkurrencer herhjemme.

Herning2022 er vært for 4 VM-discipliner: Dressur, springning, paradressur og voltigering, mens Italien er vært for military og 4-spandskørsel. Tidligere var 8 VM-discipliner samlet under navnet World Equestrian Games, men det har vist sig alt for udfordrende for arrangørerne at overkomme så mange discipliner på et sted, både hvad angår selve organisationen og de enorme summer det kræver at løfte så stor en opgave. Derfor har FEI åbnet op for muligheden af kun at afvikle nogle enkelte VM-discipliner samlet, og her har Danmark altså formået at løfte hele 4 discipliner.

Og mens vi så venter på at kunne heppe på de første danske ryttere og byde de internationale stjerne velkommen til Danmark, kan man hygge sig med et flot VM-magasin.

Følg linket HER eller klik på billedet

Læs meget mere om VM i Herning: Welcome to Herning | Herning 2022

Og køb billetter: ECCO FEI World Championship Herning 2022 – See you there