“Vi vil lave en ærlig clinic, vi viser hestene, som de er, og fra 3-års til Grand Prix,” indledte Bjarne Nielsen, og omgående fik vi bevis på, at det ikke var det rene snak fra Bjarnes side for beriderelev Carl Christian Sædder Savola red ind på en 3-års hest, som blot havde været redet halvanden måned, og pludselig blev hesten skræmt, og bukkede Carl Christian af. Heldigvis uden at hverken hest eller rytter blev mærket af det. Og kort tid efter travede Foundation-sønnen rundt med masser af aktion og funktion. Det satte tonen for resten af den interessante clinic, hvor det ellers alvorlige emne om korrekt dressuruddannelse fra unghest til Grand Prix blev krydret af en vis portion humor.
Der var masser af gode input til træning fra Bjarne Nielsen, og forklaringer på karaktergivning og det, som dommerne gerne ser og bedømmer fra Susanne Baarup.
Sophia Obel, som vandt EM for juniorer i år, red 4-årige Quinn, der netop har vundet Egnethedstesten i region 5 og viste Grand Prix-øvelser på Foldagers Chablis. Dennis Fisker var også selv til hest, bl.a. på en datter af OL-hesten Heiline’s Danciera.
Ved at vise os heste på alle niveauer, og heste, der blev arbejdet i daglig træning og ikke vist i konkurrence set-up gav det tilskuerne et fint indtryk af arbejdet med hestene undervejs i uddannelsen. Fejl, og de kommer hele tiden i uddannelsen, blev taklet med ro og overblik, og samtidig fulgt af en god forklaring fra Bjarnes side. Hestens svagheder blev italesat samtidig med, at Bjarne forklarede, hvordan de arbejde med hesten for at udvikle den bedst muligt.
Omkring 400 havde fundet vej til Voel og aftenens clinic, og der blev hygget med gløgg og æbleskiver efterfølgende, og det gav publikum den indre varme igen.
Her er et lille indtryk fra aftenens clinic:
Træningsskalaen
Undervejs nævnede Susanne Baarup flere gange træningsskalaen. Træningsskalaen er det værktøj alle dressurprogrammer er bygget op omkring, og det er ikke tilfældigt. Træningsskalaen er nemlig udviklet med det helt basale formål at sikre at ridning og uddannelse af hesten, hele tiden bygger på et sundt grundlag, der sikrer hestens holdbarhed og at fundamentet for ny indlæring er på plads.
Oprindeligt er træningsskalaen, eller uddannelsesskalaen, som den også kaldes, udviklet i Tyskland omkring år 1900. Dengang var den tænkt som en rettesnor, der ikke blot satte retningen for hestens uddannelse, men også rytterens og dommerens uddannelse. Den var tænkt som et redskab til at højne forståelsen for hestens udvikling fra unghest til Grand Prix hest.
Idag danner træningskalaen grundlaget eller skelettet for al moderne ridning, men den er desværre ikke længere en del af den basisviden, vi får omkring ridning, og det betyder at mange ryttere ikke kender til den.
