EM-sølv til de danske Young Riders
Tillykke til Sara, Frederikke, Sophia og Alexander
Med flotte præstationer både tirsdag og onsdag red det danske Young Rider-landshold EM-sølv hjem til Danmark. Holdet bestod af:
- Sara Aagaard Hyrm og Atterupgaards Cooper (68.500%)
- Frederikke Gram Jacobsen og Ryvangs Zafina (73.353%)
- Sophia Ludvigsen og Blue Hors Elliott (71.970%)
- Alexander Yde Helgstrand og Belantis (72.059%)
Der var 12 hold med i konkurrencen. Tyskland vandt guld, Danmark tog sølvet, og endelig kunne Sverige hænge bronzemedaljerne om halsen.
4. plads til Junior-holdet
Også det danske juniorlandshold har redet holdkonkurrence de sidste to dage, og med meget flotte ridt af de unge ryttere, lykkedes det Danmark at ride sig ind på. 4. plads blandt de 13 startende nationer. Følgende ekvipager udgjorde det danske hold:
- Thilde Rude Hare og Fred The Red (70.182%)
- Elisabeth Cecilie Bonefeld-Dahl og Don Furioso (67.546%)
- Annabelle Rehn og Vestervangs Garson (70.667%)
- Sophia Boje Obel Jørgensen og Brilliant (74.970%)
Tyskland vandt også her guld, mens Holland tog sølv og Storbritannien tog bronze.
Se hele resultatet her
Fredag rides der om medaljer i det individuelle program, og det hele topper med medaljeceremonien i kür lørdag.
Ved stævnet afvikles også EM i military for junior og ungryttere, og det mesterskab afgøres søndag.