EM sølv til Nanna & Blue Hors Zepter
Der var varmt på stadion i Riesenbeck da rytterene skulle kæmpe om medaljer i Grand Prix Special idag.
Om det var varmen eller det veloplagte publikum er svært at sige, men hold da op der var ild under hovene på flere af hestene i dagens konkurrence.
Hele 5 ekvipager formåede at ride programmet igennem og score over de magiske 80%.
Nanna og Zepter neglede den idag
Igår indløb der sig nogle uheldige fejl for Nanna Merrald og Blue Hors Zepter, der kostede dyrt, i et ellers virkelig flot program. Idag var der ingen fejl, og Nanna red let den store røde Blue Hors Zack søn rundt i det svære program. Galop pirouetterne sad i skabet, og piaff/passage turen var ligeledes en fryd for øjet. Resultet var ikke til at tage fejl af. Dommerne belønnede ridtet med 82,796%, hvilket i et særdeles stærkt felt, rakte til sølv. Kæmpe tillykke til Nanna og Zepter, samt hele holdet omkring denne super ekvipage.
Læs også: BRONZE til Danmark
England i overlegne
Det guldvindende hold fra gårsdagens holdkonkurrence Carl Hester, Charlotte Dujardin og Charlotte Fry formåede alle 3 at ride over de magiske 80% idag. Dog kom kun Charlotte Dujardin på podiet, idet hun snuppede bronzemedaljen med hesten Imhotep, foran næsen på landskvinden, den regerende verdensmester Charlotte Fry og superhingsten Glamourdale.
Dalera dansede sejren i hus
Jessica von Bredow-Werndl og Dalera er regerende Olympiske mestre, Wold Cup vindere og nu også Europamestre. Deres makkerskab er så fint og det er en fornøjelse at overvære hver eneste program duoen rider. Med hele 85.593 % var guldet en realitet, og det er faktisk den 3. bedste score redet i Grand Prix Special nogensinde.
Find resultat for klassen her