En aften med Baarup, Fisker og Nielsen
Fisker Dressage Academy og Brogaarden inviterer til en hyggelig og lærerig aften i selskab med dressurdommer Susanne Baarup og beriderne Dennis Fisker og Bjarne Nielsen. Bjarne Nielsen er træner for Dennis Fisker, og involveret i træningen af elever på Voel og Omegens Sportsrideklub, Blakgårdsvej 11, 8600 Silkeborg, som Dennis Fisker har forpagtet.
Den 9.december fra kl. 18- ca. 20.30 vil man lære at forstå træningsskalaen og samtidig høre mere om, hvordan man kan forbedre og sikre holdbarheden af hestene.
Dennis er dels på jorden og i sadlen, og det bliver de to ryttere Sofia Obel, som vandt EM for juniorer i år, og beriderelev Carl Christian Sædder Savola, som holder for, når Bjarne Nielsen og Susanne Baarup sætter ord på det, man ser rytterne udføre i hallen.
De har begge mange års erfaring med at vurdere og dømme dressurheste. Susanne er 5* international dressurdommer og har bl.a. dømt OL. Bjarne Nielsen er uddannet berider, har stor erfaring indenfor træning af både ryttere og heste på højt niveau, og er vores ”stemme” når vi ser ridning i tv. Så vi får her et bredt perspektiv på både heste og ryttere.
Efter ridningen byder Brogaarden på glögg og æbleskiver i cafeteriaet.
Arrangementet koster 30 kr. og er begrænset til 400 deltagere, så tilmelding er “først til mølle princippet”.
Tilmelding finder du HER