Skip to main content

Endnu en bronzemedalje til Sophia og Adriano B

Søndag formiddag blev kürfinalen i dressur ved EM for ponyer i Polen afgjort. Det blev en dansk bronzemedalje til Sophia Bøje Obel Jørgensen, mens Cornelia Munch Sinding sluttede på en 5. plads.
| admin

Sophia Bøje Obel Jørgensen og Adriano B kunne i dag føje endnu en medalje til samlingen. Det blev nemlig til EM-bronze til parret, der red til hele 83,050% i dagens kür. Parret har allerede taget en individuel bronzemedalje samt været med til at vinde sølv for hold ved mesterskabet.

Læs også: EM-bronze til Sophia og Adriano B

Også Cornelia Munch Sinding, der har imponeret gennem hele mesterskabet, var godt ridende i finalen, og med Terbofens Charico opnåede hun 78,425% og en flot 5. plads i det hårde felt.

Selma Ludvigsen og Egelykkes Perfetto var ligeledes blandt de 18 ponyer (ud af 63), der havde kvalificeret sig til finalen, og de sluttede på en 16. plads med 71,310%.

EM-sølv til de danske dressurponyer

Høje point til tyskerne

EM-kür for ponyer 2021 blev vundet at tyske Rose Oatley og palominoen Daddy Moon med helt vildt imponerende 89,700%! Sølvet gik ligeledes til Tyskland, det sørgede Antonia Roth og Daily Pleasure for med en score på 85,090%.

Hele resultatet kan ses her