Glamourdale – Månedens hest hos FEI
Det internationale rideforbund FEI, har i denne måned valgt den regerende verdensmester i dressur Glamourdale, som månedens hest.
Den imponerende sorte hingst med den kæmpestore galop fik flere gange publikum til at udbryde “wow” under sine ridt i Herning. Danske Bjarne Nielsen omtalte Glamourdale som verdens pt. bedste hest, da han kommenterede verdensmesterskaberne i dressur på DR – inden første medalje var i hus, vel at mærke.
”Glamourdale gjorde det helt fantastisk inde på banen, og hans galop og changementer var højdepunkterne. Det giver den bedste følelse i verden,” Charlotte Fry
Avl og sport
Glamourdale er en eftertragtet avlshingst, og har allerede flere særdeles succesfulde afkom, og endnu flere på vej. Han fik en særdeles god bedømmelse ved sin kåring, og hans afkom er fulgt i faderens fodspor.
Bedømmelse:
Glamourdale er en ærlig og pålidelig hingst med et særdeles godt temperament. Han er arbejdsom og meget nem at arbejde med. Hans skridt er stor og ren. Traven har rigtig god kvalitet og balance. Galoppen er stor og kraftfuld med god op-ad-bakke tendens. Glamourdale bevæger sig med rigtig god selvbæring, elastisitet og balance. Glamourdale har et stort talent som dressurhest og giver sin rytter en rigtig god fornemmelse.
Følbedømmelse:
Glamourdales afkom er veludviklede, langlemmede tiltalende føl. Typisk dressurmodel, Skridten er god. Traven er op-ad-bakke med god elastisitet. Galoppen er kraftfuld og elastisk.
Glamourdalens meritter
- 2018 FEI World Champion for 7års heste
- 2019 Vinder af Prix st Georges i Aachen
- 2020 kåret som “KWPN Horse Of The Year”
- 2022 Dobbelt Verdensmester ved VM Herning 2022
Glamourdale er stationeret hos og ejet af Van Olst Horses, hvorfor han føles en lillebitte smule dansk. Danske Anne van Olst er nemlig med Chatlotte Fry og Glamourdale hele vejen, og mon ikke der venter endnu flere store eventyrer for den smukke sorte hingst og teamet fra Van Olst Horses i fremtiden.
Læs mere om Glamourdale hos Van Olst Horses.
Se interview med Charlotte Fry ved VM i Herning herunder.