Skip to main content

Andreas Schou har løst billet til World Cup-finalen

Andreas Schou og Lars Bak Andersen var blandt de blot 4 ryttere, som kom ind i omspringningen i World Cup i Göteborg, Lars blev nr. 3 og Andreas løste billet til World Cup finalen.
| admin

36 ryttere kom til start i Europafinalen i den vesteuropæiske liga i FEI World Cup ved Gothenburg Horse Show. Da Andreas Schou red på banen, i klassens sidste tredjedel var der kun to fejlfrie. Et overbevisende, og meget sikkert ridt fejlfrit ridt blev vist med stor afstand til bommene også i de passager på banen, som virkelig var en udfordring for nogle af verdens aller bedste ekvipager. Darc de Lux var en fornøjelse at se over forhindringerne, og deres fejlfrie ridt, som kun to andre ryttere formåede at matche gav ham en plads i karrierens første World Cup finale, da han sluttede World Cup-sæsonen på en flot 8. plads.

Lars Bak Andersen. Foto: Zibrasport Equest

Fantastisk dansker-dag i Göteborg

Kun fire ryttere ud af de 36 startende formåede at ride den store bane fejlfri, og én nation brillerede med to ryttere i omspringningen – DANMARK! Andreas Schou og Darc de Lux, Frankrigs Marc Dilasser. Pirus Schwizer fra Schweiz og Lars Bak Andersen, der har bragt 11-årige Ethene e. San Patrignano Corrado op i den helt store sport denne vinter, og i Göteborg gik det hele op i en højere enhed for Lars og Ethene. De var sidst i hovedspringningen, og en fantastisk, sikker runde af parret, hvor Ethene sprang med stort overskud på flere af de store forhindringer og forhindringskombinationer. Og dermed to danskere i omspringningen i Göteborg. Et drømmescenarie for dansk springsport.

”Det var en svær klasse og afstandende var korte, mens banen var lang, og den sidste lodret kræver meget forsigtighed af hestene,” udtalte Andreas efter sit fejlfrie ridt. På spørgsmålet om, hvad han tænker i forhold til omspringningen var svaret: ”Jeg har en stor, langsom hest, som jeg vil forsøge at gøre så hurtig som mulig, og så må jeg se, hvad de andre gør,” sagde Andreas inden omspringningen.

Fire i omspringning – 2 danskere

Det var den lynhurtige franskmand Marc Dilasser og Arioto du Gevres e. Diamant de Semilly som åbnede omspringningen med et fejlfrit ridt i 41,02 sekunder med et kæmpespring på den sidste oxer mod mål. Og han var dermed godt på vej mod sin første World Cup-sejr.

Den erfarne schweizer Pius Schwizer fulgte efter med Vancouver de Lanlore e. Toulon – en af verdens hurtigste ryttere, men da han galoperede mod mål, var det klart, det var tæt, men han sluttede tiden på 42,35 sekunder – så var tid til de to danske ryttere!

Andreas Schou blev mødt med taktfaste klapsalver fra det svenske publikum, da der blev totalt stilhed, da han galoperede mod første forhindring. Indspringet på dobbeltspringet kostede desværre en nedrivning og de stoppede tiden i imponerende 41,66 sekunder.

Lars Bak Andersen satte tempo på Ethene og tog en stor risiko mod den store oxer midt på banen og det lønnede sig, og parret galoperede fejlfrit i mål i en tid på 42,55 sekunder, og dermed en flot 3. plads.

Resultat