Fotos: Jimmy Leen Friis
Var ikke en god rytter
Da Christine for 3 år siden fik den dengang 9-årige hoppe var hun med sine egne ord ikke så god til at ride endnu. Valget af pony faldt på netop en haflinger, da Christines mor selv har haft en haflinger, og derfor syntes de, at det kunne være sjovt, hvis Christine også prøvede kræfter med den smukke, men lidt gammeldags race.
Selvom det måske på papiret ikke så ud til, at Christine skulle blive en dygtig springrytter på haflinger-ponyen, endte Nanna med at have en afgørende betydning for hendes udvikling som rytter. Det takker hun særligt Nannas sind for, som hun mener er kendetegnende for racen.
”Valget faldt på Nanna, da hun var rigtig sød og rolig, og hun har lært mig så meget. Man kan altid stole på hende, og hun præsterer altid sit bedste. Og så er hun god til at hjælpe mig, når jeg laver en fejl”, fortæller Christine, som har redet, siden hun var 7 år.
Folk bliver imponerede
Når Christine har Nanna med ude til stævner, er det tydeligt, at andre ikke er vant til at se en haflinger konkurrere på det niveau, da de ofte mødes af undrende blikke.
”Der er mange, der kigger, og der er også mange, der har været henne og spørge, om det er en ren race. Især når vi starter de store klasser til B-stævnerne”, fortæller hun.
”Men når vi så begynder at springe, så kommer de også og kommenterer på, at det er en fin pony, vi har”, fortsætter Christine, som synes, at det er fedt at bevise, at man ikke skal afskrive haflingeren med det samme, for Nanna er et godt eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre.
Stort at være til World Cup
Netop at det godt kan lade sig gøre, beviste ekvipagen ved at kvalificere sig til Nord-vest Box Cup finalen, som blev afviklet under World Cup Herning i uge 42.
”Det var virkelig en god og meget stor oplevelse at ride i Jyske Bank Boxen. Det føltes lidt urealistisk at være med, fordi man jo er vant til bare at sidde og kigge, og lige pludselig er man selv med til opvarmning og at se alt det bagved også”, siger Christine om den store oplevelse, som har givet hende blod på tanden til at opnå endnu mere med Nanna.
”Vi nærmer os meget snart A-ekvipage, og så har vi et mål om, at vi vil starte en S-klasse, for hun springer nemlig den højde nu. Vi er meget imponerede og mega stolte af, hvad hun kan. Hun er helt unik”, fortæller både Christine og hendes mor Eva.
Man skal ikke holde sig tilbage
Når det kommer til det at anskaffe sig en haflinger, er meldingen fra både Christine og hendes mor – ikke overraskende – også klar:
”Man kan helt sikkert godt investere i en haflinger. De har en utrolig personlighed og et dejligt sind. Man skal bare kæmpe for sine mål og tro på det. Hvis man har en drøm, så skal man kæmpe for at nå den. Også selvom det er en tung race. Nanna er jo et bevis på, at de godt kan”.
