Heste er atleter
Du kender din hest. Du ved, hvordan den føles på bøjet spor, på lige spor, på grus, på sten, i afsættet over et spring, de første skridt efter landingen. Du kender din hests rytme lige så ubevidst og naturligt som din egen vejrtrækning. Alt er godt. Indtil du en dag tænker… arh, sådan plejer den ikke at gøre. Eller hvorfor er det her lige pludselig så svært? Eller hvorfor protesterer den over noget, der aldrig før har været et problem?
Som ryttere og hesteejere er vi meget opmærksomme på vores heste, på deres arbejdsindstilling og på deres velbefindende. Jo mere vi forlanger af dem som atleter, desto mere fokus har vi på, at de skal fungere og trives. Så når vi mærker en uregelmæssighed, når tingene pludselig ændrer sig fra nemt til svært, eller hvis hesten viser tegn på problemer i muskulatur eller bevægeapparat, så er der flere og flere, der ringer efter en hestefysioterapeut.
Fokus på hele hesten
Hestefysioterapi har samme udgangspunkt som human-fysioterapi – den store eller lille forskel er jo selvfølgelig bare, at det er heste, der behandles og ikke mennesker. Hestefysioterapeuterne undersøger og behandler hesten ud fra fysioterapeutiske virkemidler kombineret med viden om hestens anatomi og biomekanik. Tilgangen til behandling kan være osteopati (blid form for kiropraktik), massage, ultralyd, laser, magnetfeltsterapi samt øvelser og træning, som hesteejeren selv kan udføre.
Hver gang jeg kommer ud til en ny hest, er det meget vigtigt for mig at høre hele hestens sygehistorie og derefter høre om rytterens oplevelser med hesten. Derefter ser jeg hesten i bevægelse og prøver efterfølgende at stykke det hele sammen til en hypotese, om hvad det er for en hest, jeg står med, og hvad problematikken kan være. Når jeg er kommet frem til en diagnose, starter jeg med at løsne leddene. Det er der, de største begrænsninger i bevægeapparatet forekommer. Er der stadig begrænsninger efterfølgende, behandler jeg musklerne via udstrækning, massage og evt. laser.”
Kirsten Warming Larsen, hestefysioterapeut
Behandling af både hest og rytter
Kirsten er medlem af Danske Hestefysioterapeuter og har været igennem et længere uddannelsesforløb. For at blive hestefysioterapeut skal man være uddannet humanfysioterapeut og derefter videreuddannes i enten Danmark, Holland, Tyskland, Sverige eller England. Videreuddannelsen tager 1,5 år og er selvbetalt studie.
Når grunduddannelsen er på plads, specialiserer man sig indenfor det specifikke område, der interesserer en. Det kan være alt fra kæber, ryg, bækken m.m. På Danske Hestefysioterapeuters hjemmeside er der på nuværende tidspunkt listet omkring 20 fysioterapeuter, der alle har været igennem den krævende uddannelse.
Titlen som Hestefysioterapeut er dog ikke beskyttet, hvilket betyder, at man kan kalde sig hestefysioterapeut uden at have gennemført ovenstående uddannelsesforløb.
For at kunne behandle hestene korrekt og dermed hjælpe dem og deres ejere, er det vigtigt at have den helt specifikke viden om led og muskler, som man blandt andet får gennem humanfysioterapi uddannelsen. Mennesker kan sige det gør ondt, men det kan hestene ikke. Det er her, man som hestefysioterapi virkelig skal vide, hvad man har med at gøre. Vi skal have en god føling med ledspil og muskulatur, især hvis skaden er akut, og hesten derfor er smertedækket”, forklarer Kirsten. Som mange andre hestefysioterapeuter arbejder hun både med mennesker og heste og gerne i en kombination af begge.
“Rytterens begrænsninger hæmmer også hestens præstation. Forestil dig at gå med en rygsæk der hænger skævt. Det kommer til at gøre ondt og slide de forkerte steder. Sådan er det også hos hesten, hvis rytteren sidder skævt eller er ude af balance. Det er ikke sjældent, at jeg kommer ud til en rytter, hvis heste alle har samme problematik. Det er jo ikke noget, at rytteren gør med vilje, men som fys kan vi gå ind og se på, hvad problemet er, hvordan det opstår og så behandle både rytter og hest. Vores fornemmeste opgave er altid at gøre det så godt som muligt for hesten,” siger Kirsten.
Samarbejdet er vigtigt
Som hestefysioterapeut bliver man kaldt ud til mange forskellige problemer. Ofte er det ryg- og bækkenproblematikker, at rytteren opdager først, men det kan være alt fra naturlige skævheder, belastningsskader eller et dumt vrid, som Kirsten møder i stalde rundt i landet.
“Vores job foregår især i et samarbejde med rytteren, dyrlægen, smeden, tandlægen eller sadelmageren. Vi ser på hesten som helhed og kan rådgive rytteren, men er der et større problem, henviser vi altid til en specialist på området, og nogle heste vil jeg ikke behandle, før dyrlægen er konsulteret. Er hesten decideret halt, skal en dyrlæge altid se på den først.”
En behandlingsperiode hos en hestefysioterapeut må max være på 2 – 3 gange, pointerer Kirsten. Har behandlingen ikke virket, henvises igen til dyrlægen. Målet er at gøre hesten uafhængig af fysioterapien, så hvis hesten skal behandles fast hver tredje måned, så er fysioterapi ikke løsningen.
!Der hvor jeg oftest kommer ind i billedet, er efter en skade, hvor hesten skal igennem i genoptræningsforløb. Nøjagtig som man ser hos os mennesker. Jeg vejleder og hjælper med en træningsplan, men i sidste ende er det rytteren selv, der skal gøre det store arbejde og hjælpe sin hest med at få det bedre. Jeg kommer ikke ud og laver et kvik-fix på en hest. Det er en proces og et samarbejde mellem mig, hest og rytteren, der i sidste ende gerne skulle ende ud i en holdbar løsning,” slutter Kirsten.
Fakta: Kirsten Warming Larsen er uddannet humanfysioterapeut i 2005 og Hestefysioterapeut i 2009. De sidste 10 år har hun praktiseret som både heste- og humanfysioterapeut. Kirsten har redet siden barnsben og rider pt. dressur på C-plan og spring på hyggeplan. Kirsten har tre børn og bor i Ærøskøbing på Ærø, hvor hun er ejer af Equicenter.dk.
Billeder: Kirsten Warming Larsen
