Skip to main content

Hvad betyder ’berøring’ i tysk springsport

Hvad er forskellen på barring og det tyske udtryk ’berøring’ – og er der overhovedet en forskel? Vi ser nærmere på, hvordan det tyske rideforbund definerer ’berøring’ i træningen af springheste, efter RTL i sidste uge anklagede Ludger Beerbaum for at barre sine heste.
| admin

I sidste uge offentliggjorde den tyske kanal RTL-Extra en dokumentar med den tyske springrytter Ludger Beerbaum, hvor han efter kanalens overbevisning barrede sine heste. Dagen efter forsvarede Beerbaum sig med, at hestene ikke blev barret men derimod trænet med det, der kaldes ’berøring’ eller touchieren på tysk (touching på engelsk). En træningsmetode der er tilladt i det tyske forbund (FN). Her angiver reglerne nemlig, at ’berøring’ kan hjælpe med nogle træningsproblemer, hvis det udføres korrekt.

Hvad er ’berøring’/touchieren

Kort fortalt sker ’berøring’ ved anvendelse af en stang (der skal overholde visse krav) på dele af hestens ben under et spring for at tilskynde hesten til at bøje sine led mere. Hvis stangen holdes af en person, skal personen være “meget erfaren … med en masse rutine, følelse og forståelse”, ifølge det tyske forbunds retningslinjer, hvorunder teknikken kan bruges.

Regelbogen siger, at hestens durchlässigkeit, eller eftergivenhed/lydighed, skal være i orden, og at hesten skal være villig til at blive redet jævnt til springet og have tillid til sin rytter. Hesten skal selvfølgelig også være sund og rask og grundtræningen skal være i orden. Ligeledes er der også krav til rytter og træner:

”Rytteren skal have en solid grunduddannelse og være i stand til at vurdere afstand, når vedkommende nærmer sig springet. I enhver situation skal rytteren kunne give hesten en sikker ramme med sine hjælper… Træneren, der står for ’berøringen’, skal have en god forståelse af metoden, være dygtig og have den rigtige fornemmelse for at bruge stangen.”

“Dette træningshjælpemiddel skal bruges i små doser og erstatter ikke springhestens faktiske arbejde. Daglige gymnastiske øvelser, træning for kondition og spring af forhindringer for at forbedre teknikken og som tillidsskabende foranstaltning vil altid være en springhests primære arbejde. Berøring er kun tilladt under træning, men ikke ved arrangementer.”

Læs også: FEI kommenterer på RTL-dokumentar

Stangen må ikke veje mere end 2 kg.

Stænger, der anvendes, må ikke veje mere end 2 kg eller være mere end 3 m lange. De skal være runde, og med en glat overflade af materiale, der ikke splinter. De må ikke være lavet af metal.

“Hvis ’berøringsstangen’ holdes af personer, skal det være meget erfarne hestefolk med meget rutine, følelse og følsomhed,” hedder det i reglerne.

”Hvis ovennævnte betingelser er opfyldt, springes der en lille forhindring. Stangen skal hæves fra højden af springets øverste bom. Træneren, der udfører berøringen, holder berøringsstangen på en måde, så enten forbenene eller bagbenene berøres under passagen af springet. Berøringen skal foretages i den første halvdel af springsekvensen eller rettere på det højeste punkt af hesten bue over springet. Enhver kontakt mellem stangen og hestens ben i anden halvdel af buen bør under alle omstændigheder undgås.”

Det er også tilladt at fastgøre en stang, der er “let, harmløs for hesten, faldbar og godt synlig”, på springet (over øverste bom).

Kommission ser nærmere på ’berøring’

“En generel ufølsomhed eller rettere mangel på disposition kan også være årsag til urene spring,” hedder det i reglerne. “Dette problem kan ikke løses selv med berøring. I sådanne tilfælde må hesten ikke bruges ud over dens naturlige evner. Hvis der opstår problemer i træningen af en hest, har dette altid en årsag, der skal analyseres. Disse årsager kan skyldes hestens helbredstilstand eller historie, men er normalt også at finde hos rytteren. Selv hos avancerede og relativt erfarne ryttere kommer der nogle gange fejl, der fører til træningsproblemer. ”

”En forkert grundforståelse af sammenhængen inden for ridning og springning kan også være årsag til problemer, der opstår. Derfor bør selvkritiske analyser med støtte fra trænere eller kolleger være en selvfølge for enhver springrytter.”

Det tyske forbund nedsatte en kommission i januar 2021, der skulle “beskæftige sig med træningsmetoder i ridesport og i særdeleshed med emnet berøring”.

Dansk Ride Forbund om barring

Barring er forbudt i Dansk Ride Forbund (og her er ikke nogen særregel om ’berøring’). I springreglementet står der således:

16.1 Barring

Enhver form for barring eller forsøg herpå er forbudt. Ved barring forstås enhver form for springning af spring, der ikke er tilladt på opvarmningsbanen, hjælperes eller rytterens bevidste fremkaldelse af slag på hesten under springning, brug af fremmedlegemer, medikamenter el.lign. under bandager eller andet steds, med henblik på at hesten/ponyen, ikke berører forhindringerne.

Rytteren skal altid behandle sin hest/pony på sådan en måde, at den ikke tager fysisk eller psykisk skade, og således at ryttere, tilskuere eller andre ikke med rimelighed tager anstød.

Kilde: Horse & Hound