Individuel finale – hvem springer med OL-guldet?
30 ryttere har fået adgang til den individuelle finale i springning ved OL i Tokyo. Samtlige ryttere var fejlfrie på forhindringerne, så der er ingen tvivl om, at banebyggeren vil stramme kravene til rytterne i dag, hvor de skal springe en hovedspringning med efterfølgeende omspringning mellem de ryttere, som har samme antal fejl.
Selvom der blandt de 30 ryttere er flere topryttere, bl.a. verdensranglistens nr. 1 Daniel Deusser fra Tyskland, så kiksede flere prominente ryttere kvalifikationen til dagens OL-finale. Som Andreas Schou sagde fra Tokyo i går, så var der mange som gik og “hang med mulen”. Selv nåede han ikke sit mål om en olympisk finale denne gang. Som man kan læse i artiklen: Vandgraven kostede Andreas finalepladsen ved OL, stod Darc de Lux pludselig imod på vandgraven, og det kostede ben i vandet, og på den sidste linje mod mål mistede Andreas energien i den 10-årige hingst, og det kostede endnu en fejl. Som Andreas udtalte til DR, var det ikke lige de to forhindringer han på forhånd vurderede, han ville få problemer med.
Sverige, England, Tyskland eller?
Når rytterne rider på banen i den individuelle finale i dag, er der adskillige topryttere blandt de 30 finalister. Hvem kan man så forestille sig, kan gøre sig gældende i finalen? Sveriges Peder Fredricson har en sølvmedalje fra Rio han skal forsvare med All Inn, de sprang sikkert i går, og Peder er en erfaren mesterskabsrytter. Når han til omspringning er han en af de hurtige ryttere i feltet.
Det samme er de to engelske ryttere Ben Maher/Explosion W og Scott Brash/Jefferson, begge så ud til at være i Tokyo med masser af overskud. Som nævnt er verdensranglistens nr. 1 Daniel Deusser og Killer Quuen også et godt bud.
En af de heste, som virkelig sprang med overskud i kvalifikationen var Cian O’Connors Kilkenny. Cian er normalt god for en hurtig omspringning, men parret kom i mål lige under maxtiden, om de så er hurtige nok i en evt. omspringning, ja det vil dagens konkurrence vise.
Fem ryttere som i finalen med tidsfejl. De bliver nulstillet til dagens finale, så alle ryttere står lige, når konkurrencerne begynder i dag kl. 12.00 danske tid.
Rytterne starter i omvendt rækkefølge af kvalifikationen, og startlisten kan ses HER
Fik man ikke set kvalifikationen tirsdag den 3. august, kan man gense den HER på DR.
DR2 sender fra den individuelle finale onsdag den 4. fra kl. 12.00 til 14.30.