Skip to main content

Kommunikationspraktikant til Zibrasport Equest

Har du mod på at arbejde med journalistisk indhold, TV-produktion, brugerinvolvering, markedsføring og SoMe i et kreativt iværksættermiljø? Så er du måske vores næste praktikant hos Zibrasport Equest. Vi er ridesportens engagerende community, hvor streaming af sport events, samt produktion af det gode indhold og brugerinvolvering er i højsædet. I efterårssemesteret har vi brug for endnu en stærk medspiller til teamet, så har du mod på at bruge et fuldt semester på praktik i sportens tjeneste i en innovativ startup, så ser vi frem til at høre fra dig.
| admin

Vores redaktionelle team har en ledig stol til en praktikant, som har mod på at tage ansvar og prøve kræfter med konkrete kommunikationsudfordringer på et dynamisk og innovativt medie. Vi er en del af et innovativt iværksættermiljø og er i fuld gang med at udvikle vores ridesportscommunity med både traditionelle journalistiske genrer og nye digitale tiltag.  Vi kommunikerer i både video, billeder, lyd og tekst, og er altid i øjenhøjde med modtagerne. Vi er ikke bange for at prøve nyt og fejle, så længe vi også lærer af vores fejl. Vi arbejder på tværs af kommunikationskanaler som hjemmeside, SoMe, nyhedsbreve, eksterne medier og samarbejdspartnere, og har stærkt fokus på brugerinvolvering

Hvem er du? 

  • Du er i gang med en relevant kommunikationsuddannelse
  • Du har kendskab til og forståelse for nogle eller alle de kommunikationskanaler, vi navigerer i.
  • Du har ideer til, hvordan vi kan blive bedre.
  • Du er nysgerrig og tager ansvar, og er ikke bange for at tage bolden og løbe med den selv.
  • Du er en teamplayer og har let til smil.
  • Du behøver ikke at have kendskab til ridesporten på forhånd – det har ingen af vores andre praktikanter haft.

Hvad tilbyder vi? 

  • Mulighed supplere teori med praktis – du får ansvar og hands 
  • Mulighed for at udbygge din kommunikationsværktøjskasse med nye ting – ex. redigering og optagelse.
  • Mulighed for at få ansvar for dit eget kommunikationsfelt, som kan lægges op ad din praktikopgave.
  • Mulighed for at komme i felten og være en del af teamet under streaming-produktioner.  
  • At blive en del af et fagligt højt kvalificeret team af meget engagerende medarbejdere.
  • Et uhøjtideligt iværksættermiljø med højt til loftet og en stærk teamkultur.
  • Fleksibel tilpasning af arbejdstider ift. dit studie (men vi forventer, at du er her, når du er på).
  • Kantineordning (eget køkken med egen kok), frugtordning, adgang til fitnessrum og sociale aktiviteter.

Hvem er vi? 
Zibrasport Equest er ridesportens community, og vi er i rivende udvikling både nationalt og internationalt. Vores vision er at give brugerne direkte adgang til livestreaming og masser af spændende indhold, samt at skabe det rum, hvor de kan være fælles om deres passion for ridesporten. Zibrasport er en del af Zibra Group. Vi holder til i InQvation, som er et iværksætter- og innovationscenter i Taastrup for talentfulde tech start-ups og innovationsprojekter fra den private og offentlige sektor. 

Interesseret? 
Kan du se dig selv være med til at indfri vores vision, så send din motiverede ansøgning og CV via linket i annoncen. Praktikforløbet er for efterårssemesteret 2020, og vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål kan du kontakte vores Content Manager Anne Marie på amkr@zibrasport.dk og 26514347. Find os på zibrasportequest.com, samt Facebook og Instagram. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Stillingen kan søges her