Skip to main content

Laura Graves pensionerer sin tophest

De danske dressurryttere har pludselig fået en konkurrent mindre til sommerens OL, efter Laura Graves meddelte, at Verdades har gået sin sidste Grand Prix.
| admin

Onsdag aften gik der et sus gennem den internationale hesteverden.
Amerikanske Laura Graves offentliggjorde på sine sociale medier, at hun havde taget den svære beslutning at pensionere Verdades med hvem, hun har fejret store sejre.

Det er med et tungt hjerte og et taknemmeligt sind, at jeg i dag meddeler, at min ven, Diddy, går på pension. Jeg har altid lovet, at jeg ville gøre mit bedste for at lytte og tage det rigtige valg for ham, når tiden kom. Det blev klart de seneste uger, at han ikke ville være i stand til at vende tilbage til sin sædvanlige topform i 2020.

Laura Graves

– Selvom intet gør mig lykkeligere end at se ham nyde sin tid på folden og ture i naturen, er det stadig en meget ny og meget trist erkendelse for mig, at vores stævnetid er slut.
Denne hest nåede ikke kun ethvert mål, vi nogensinde har sat os, men han opfyldte drømme, som jeg aldrig vidste, at jeg havde. Hver gang jeg sidder i sadlen på ham, fortsætter jeg med at være ydmyg over, at han tillod mig at være hans rytter. Vi har rejst verden rundt mange gange, lyder det i et opslag på Instagram.

Laura Graves og Verdades er dermed også ude af spillet i forhold til OL senere i 2020, hvor ekvipagen ellers var udset til at være med i den absolutte topkamp om medaljerne.
Den 18-årige Verdades begyndte sin karriere på den internationale dressurbaner sammen med Laura i 2012.
Og nu er det altså tid til, at den dygtige rytter finder en afløser.

 

https://www.youtube.com/watch?v=tH-AOzPyReg
Laura Graves og Verdades kür til 84.535%

– Jeg ser meget frem til det næste kapitel i min karriere med en stald fuld af unge heste.
Jeg vil gerne udtrykke en stor tak til min familie, især min mor, der valgte Diddy med sit skarpe øje og støttede os, selv når alle sagde, at vi var skøre. Min kommende husbond, Curt, der altid er min største fan og aldrig sætter spørgsmålstegn ved mit behov for at passe på vores dyr, lyder det endvidere fra Laura i opslaget, der i skrivende stund har fået over 7000 tilkendegivelse og støttende kommentarer fra kolleger fra hele verden.