Mellemrunde øst er afgjort for 5- og 6-års
Heslegård Sportsrideklub er i denne weekend vært for mellemrunde øst i PAVO og DRF’s Championater for unge dressurheste. I dag lørdag har de 5- og 6-årige heste været i konkurrence, men der i morgen er mellemrunde for de 4- og 7-årige heste.
Samtidig med mellemrunde øst afvikles også mellemrunde vest i Grindsted og det er de bedste ekvipager fra mellemrunderne, som får adgang til championatsfinalerne på Blue Hors den 12. – 16. oktober.
Læs også: Hvem bliver finalisterne i årets dressur championat?
Mellemrunde for 5-års
7 heste kom til start i mellemrunden for 5-årige heste, og vinder blev Ida Guldberg med Cocktail KL e. Blue Hors Don Olymbrio (opdr. Kim Schebye) de opnåede 83 point (7,8 trav, 8,7 skridt, 8,2 galop, 8,5 ridelighed, 8,3 kapacitet). placeret som nr. to blev Kathrine Springborg på familiens hjemmeavlede Springborgs Abiza e. Asgard’s Ibiza med 82,6 points.
Dommere i klassen for 5-års heste var: Charlotte Gluud og Dennis Holst.
Mellemrunde for 6-års
Klassen for 6-års heste havde 10 startende ekvipager og de tre placerede blev: Nadja Aaboe Skoth med Satchmo e. Hesselhøj Donkey Boy (opdr. Erik Mølbak) med 85,2 points (8,4 trav, 8,6 skridt, 8,6 galop, 8,4 ridelighed, 8,6 kapacitet)
Jan Møller Christensen og Hesselhøj Dream e. Hesselhøj Donkey Boy (opdr. Dorthe og Hans Jørgen Hoeck) kom ind på andenpladsen med 84,8 points fulgt af Helene Melsen med Picabo en svenskopdrættet vallak e. Negro de opnåede 83 points.
Dommere i klassen for 6-års heste var: Grethe Keller og Jens Holm Kristensen.
Heslegård Sportsrideklub er vært for mellemrunden i dressur den 24. og 25. september 2022. Vi streamer alle klasser pånær LA2 og LA5 lørdag samt LA1 og LA4 søndag.
Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.)
Basic Medlemmer: Pay pr view adgang for 99 kr.