Skip to main content

Nanna og Carina i top 10 på ny FEI verdensrangliste i dressur

Verdensranglisten er opdateret og der er masser af danske højdepunkter at glæde sig over, både hos senior, junior, youngrider og U25
| admin

Nanna Skodborg Merrald er hoppet 2 pladser op ad FEI verdensranglisten efter en række flotte præstationer, senest ved World Cup finalen, hvor hun med Blue Hors Zepter kun blev overgået af listens nummer 1, Jessica von Bredow Werndl, og sluttede som nummer 2.

Ranglistens nummer 3 Isabell Weth måtte ved World Cup finalen se sig slået af Nanna, og endte i denne på 3. pladsen.

Carina Cassøe Krüth fløj ikke til Omaha med Danse, selv om parret var kvalificeret til at ride med ved finalen, allivel er hun fortsat at finde i top 10. Carina har nemlig haft en flot sæson, og ligger på den nye rangliste nummer 6.

Flere danskere i top 20

De to dygtige danske piger har fået selskab i top 20. Som nummer 15 finder vi nemlig Daniel Bachmann Andersen, der har et par rigte spændende heste godt på vej i sporten, og som nummer 17 Andreas Helgstrand. Andreas har ligeledes flere gode heste der er rigtig godt på vej i sporten.

Danske Junior, Youngriders og U25 i top 3

Det er ikke kun seniorerne der ligger godt til på den nye FEI rangliste.
Hos alle 3 ungdomskategorier gør de danske ryttere sig positivt bemærkede med flere placeringer i toppen.
Junior:
3) Sophia Boje Obel Jørgensen
9) Theresa Rosenkilde
Youngrider:
3) Sophia Ludvigsen
5) Frederikke Gram
7) Alexander Yde Helgstrand
U25
3) Thea Bech
4) Karoline Rohmann

Se hele ranglisten her

DM bliver en fest

Det bliver spændende at følge de danske rytteres vej mod EM, der afvikles senere på året. En del af udtagelsen til det endelige EM hold, der skal repræsentere Danamark, er det forestående DM. DM afvikles hos Helgstrand Events i starten af juni, hvor der er lagt op til sport på virkelig højt niveau.