Skip to main content

Nye regler omkring hestens følehår

Fra den 1. januar 2022 er det ikke længere tilladt at deltage i konkurrencer på heste, hvor følehår er blevet klippet, barberet eller på andre måder fjernet. Undtaget herfra er tilfælde, hvor en dyrlæge har fjernet individuelle følehår grundet smerte eller ubehag. Dette fremgår i de nye Fælles Bestemmelser, som rideforbundet offentliggjorde den 1. december. Tiltaget sker i kølvandet på, at FEI indførte selvsamme tiltag fra 1. juli 2021.
| admin

Nogle ryttere vælger at klippe hestens følehår af. Hestens følehår omkring mule og øjne sikrer, at hesten ikke slår sig på de særligt sårbare steder. Ifølge Dansk Ride Forbunds reglement er det nu ikke længere tilladt:

Det er ikke tilladt at deltage i konkurrence på heste, hvor følehår er blevet klippet, barberet eller på andre måder fjernet. Undtaget herfra er tilfælde, hvor en dyrlæge har fjernet individuelle følehår grundet smerte eller ubehag.


På en stævneplads er det ikke tilladt at træne eller konkurrere på heste med en flettet hale, eller andre typer af afstivning af halen, som kan få halen til at virke som pisk, når hesten slår med halen. Det er dog tilladt at flette haleroden samt at isætte eksempelvis en rød sløjfe, så længe halehårene nedenfor haleroden ikke er flettede eller afstivede.

Læs fællesbestemmelserne HER