Paradressur: 5 mesterskaber bliver til 2
Hvor der førhen blev afviklet ét Danmarksmesterskab for hver af de fem grader inden for para, skal der fremadrettet kun afholdes to i alt: Ét for grad l, ll og lll samt ét for grad lV og V.
Pararyttere under 25, der er kvalificeret til både Danmarksmesterskaberne og U25 DRF-mesterskabet, skal nu vælge, hvorvidt de vil deltage i førstnævnte eller sidstnævnte mesterskab. Med det opdaterede reglement er det nemlig ikke længere muligt at deltage i både Danmarksmesterskaberne og U25 DRF-mesterskabet.
Desuden bliver U25 DRF-mesterskabet lagt sammen med Agria DRF-mesterskabet for de unge ryttere i dressur i Ringsted Sports Rideklub, som afvikles fra 25.-28. august 2022.
Parareglementet overgår ved årsskiftet til at være et tillæg til de resterende discipliner, fremfor at være et selvstændigt reglement. Det skyldes, at para skal udvikles til flere discipliner end dressur.
Læs hele det opdaterede parareglement her.
Husk vi streamer fra DM i paradressur og dressur d. 2. -5. juni 2022. Se mere her
Kilde: Dansk Ride Forbund