Skip to main content

Så er titlerne fordelt i ECCO Cup finalen

ECCO Cup finalen er afgjort for i år med tætte topkampe over to dages konkurrencer på Blue Hors.
| admin

Det var ponyrytterne som åbnede kürfinalerne ved ECCO Cup på Blue Hors. Ifølge reglerne tager rytterne resultaterne med fra lørdagens første afdeling til kürfinalen søndag, og det gav noget spænding om resultaterne.

Det blev Cornelia Munch Sinding og AJ Don’t You Forget About Me, som sejrede i pony kat. 1 og dermed genvandt hun sin titel fra sidste år. Hun sejrede i første afdeling, men blev slået knebent i küren af Louise Byskov Eybye og Dream of Cream, men Louise kunne ikke sikre den samlede sejr, men det var meget tæt på, da hun fik 142, 959 mod Cornelias 143,237. Endu to ryttere var godt med i kampen om topplaceringerne, idet Sophie Golan og Steendieks Diamond de Dali fik 142,681 og Emilie Hansen med Bossa Nova Bitch fik 142,565, hun red klassens højst bedømte kür til 73,459%.

Den samlede vinder for pony kat. II blev Sofia Rosenkilde og Timms My Fritz efter en sikker sejr i küren, og de sluttede sammenlagt med 145,769 foran Ingeborg Elizabeth Schou og FS Calimero med 144,605, og Silje Bjørk Gram var tæt på topkampen med 144,224 på Thers Royal Rooster.

Vinder af ECCO Cup for Junior Annabelle Rehn og Vestervangs Garson.

Annabelle igen i front

Annabelle Rehn har haft en flot sæson, som hun kronede med ECCO Cup-vinder titlen sammen med Vesterbangs Garson med samlet 148,172 i behagelig afstand fra konkurrenterne. Freja Oline Skovhus Lindblad og Egelund Yurrell var tættest på med 143,436, og igen med lidt afstand til to ryttere Thilde Rude Hare/Fred the Red og Victoria Toft Waksvik med Dancing Boy med hhv 142,463 og 142,164.

Maria Mejlgaard Jensen og Antango du Feuillard slog rigtig til i klassen for Ungryttere, hvor hun sejrede sikkert efter et ridt til 78,792% i küren – og ialt 151,774. Sophia Ludvigsen og Blue Hors Elliot kom ind på andenpladsen med 149,597 og med Frederikke Gram Jacobsen og Ryvangs Zafina på tredjepladsen med 148,636.

Det var ikke uventet Karoline Rohmann og Jakas Don Louvre som sejrede sikkert i klassen for U25-ryttere med en samlet sejr på 144,299 foran Thea Bech og Dionisos med 142,733.

I de kommende dage vil vi udgive nogle af de mange flotte ridt fra ECCO Cup finalerne.

Resultater