Skip to main content

Svensk vaccine mod kværke er godkendt!

Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent Mette Uldahl glæder sig over, at det nu ser ud til vi får en, forhåbentlig effektiv, vaccine mod kværke
| admin

“Jeg kender endnu ikke detaljerne for vaccinen, men jeg synes den ser lovende ud. Holder den, hvad den lover, vil det bestemt være noget, der kan medvirke til bedre hestevelfærd gennem mindre sygdom og ubehag, men så sandelig også en mulighed for at spare enormt mange penge i hestebranchen i forhold til omkostninger ved sygdom og aflyste aktiviteter”, indleder Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent Mette Uldahl, hun fortsætter: “Mulighederne for vaccinen i praksis vil afhænge af effektivitet (sensitivitet og specificitet), pris, antal gange der skal vaccineres, grad af bivirkninger osv., men det er noget vi vil få kendskab til over de kommende måneder”.

Svensk vaccine godkendt i EU

Det er det svenske frima Intervacc, som står bag udviklingen af vaccinen mod kværke, Strangvac. “Vi er meget glade for, at Europa -Kommissionen har givet en markedsføringstilladelse for Strangvac. Strangvac er den første svenske vaccine inden for dyresundhed, der blev godkendt via EMAs centrale procedure, og vi føler et stort ansvar for nu at etablere en bred anvendelse for at forbedre hestesundheden i hele EU. ” siger Andreas Andersson, administrerende direktør i Intervacc.

“Vaccinen gives intramuskulært og indeholder ingen levende smitsomme midler,” fortsætter Emma Hartman, dyrlæge og global produktchef. Vaccination genererer en immunrespons mod bakterien, der forårsager kværke.

”Proteinerne i Strangvac er målrettet mod flere patogene mekanismer på en meget selektiv måde. Teknologien har et fantastisk potentiale til at forhindre mange forskellige sygdomme hos dyr i fremtiden. ” forklarer forskningschef Dr. Andrew Waller siger videre “Kværke en endemisk infektionssygdom, der rammer hestebesætninger over hele verden og forårsager store lidelser, stress og alvorlige økonomiske tab. Strangvac er udviklet i samarbejde med verdens førende forskere ved Karolinska Institutet og det svenske landbrugsuniversitet i mange år. Vi er meget glade for at kunne tilbyde heste beskyttelse mod denne udbredte og almindelige infektionssygdom ved hjælp af denne banebrydende forskning. ”
Kilde: pressemeddelelse

Hvad er kværke?
Kværke er en luftvejssygdom hos heste forårsaget af bakterien Streptococcus Equi spp. Equi, som man har kendt til siden år 1251. Bakterien giver infektion i de øvre luftveje og tilhørende lymfeknuder. Sygdommen har fået sit navn, idet den ofte fører til, at der dannes store bylder i lymfeknuderne ved svælget, som gør det svært for hesten at synke og eventuelt at trække vejret. Det er en af de hyppigst diagnosticerede bakterielle infektionssygdomme hos heste på verdensplan. I Danmark er sygdommen ikke anmeldepligtig, hvorfor der ikke findes en opgørelse over antallet af udbrud herhjemme. Der ses dog årligt flere større eller mindre udbrud af sygdommen i hestebestanden.

Kværke og de skjulte bærere – Zibrasport Equest