Skip to main content

Sanne og Trine scorede NM-guld: De har selv uddannet deres heste

Der var holdguld og individuel sølv til Sanne Svendsen og Hannah Montana, mens Trine Mittag scorede holdguld og individuel bronze.
| admin

Fra rå fireårs til individuel sølvvinder ved Nordic Baltic Championships i Finland…

Sanne Svendsen og 12-årige Hannah Montana W har været en ekvipage i mange år, og det er roskildenseren selv, der har stået for den røde hoppes uddannelse til Grand Prix – med masser af hjælp fra Cathrine Dufour på sidelinjen.

https://www.instagram.com/p/CQ52Keph7h-/?utm_source=ig_web_copy_link

I weekenden kulminerede Sanne og Hannahs karriere med først en guldmedalje for hold ved NM, og søndag scorede de 73,9% i küren, hvilket placerede dem på en andenplads i det individuelle mesterskab.

I forbindelse med DM i 2020 mødte Zibrasport Equest Sanne og Hannah, e. BLUE HORS DOOLITTLE, i stalden, hvor hun fortalte om uddannelsen af den energiske hoppe.

Artiklen fortsætter under videoen

Tredjeplads til Trine

Trine Mittag Jensen var ligeledes en del af teamet, der vandt guld. Og ligesom kollegaen Sanne, så har Trine været ansvarlig for at gøre sin hest klar til dressurens sværeste klasse.

Faktisk så har Gammelenggårds Easy også haft Trine som sin faste rytter siden, han var fire år.

Det fortalte hun om i dette interview, der er lavet i 2020.

“Lørdag fik jeg at vide, lidt før jeg red ind, at jeg bare skulle ind og ride en stabil og sikker tur, og så ville guldet nok være i hus. Så det gjorde vi, hvor der kun var et lille kiks i etterne. Vi kunne spare lidt kræfter til finalen, hvor han var super fin på opvarmningen og klar på opgaven.

Vi fik endnu en meget stabil og næsten fejlfri kür, dog men en dyr misforståelse ind i en dobbeltpirouetten, og den tæller dobbelt. Vi var ikke ret langt fra guldet, go det var mit bedste resultat og kür til dato.

Han har været med mig hele vejen i Finland og kun givet gode rideture, så han viser endnu engang, hvilken kammerat han er,” siger Trine om det veloverståede NM.

Trine med sin bronze-medalje (Foto: privat)