Store Hestedag: En unik mulighed for at opleve alt godt fra hesteverdenen
I weekenden går det løs på Roskilde Dyrskueplads, når årets Store Hestedag løber af stablen lørdag og søndag. Hør Helle Lyngfeldt fortælle, hvorfor Store Hestedag er unik.
| admin
I weekenden er Roskilde Dyrskueplads forvandlet til et decideret heste-mekka, når dørene slås op til den årlige Store Hestedag, som i år afvikles for 18. gang. Mere end 1000 heste og 800 hunde er tilmeldt, så her kan du glæde dig til at opleve den fantastiske alsidighed, som findes blandt “ridefolket”.
Under sidste års Store Hestedag mødte vi Helle Lyngfeldt, som er Store Hestedag-ansvarlig, til en snak om arrangementet, hvad man kan opleve, og hvordan det i sin tid opstod. Se eller gense klippet nedenfor og bliv klar til en weekend i Roskilde med et væld af spændende oplevelser! Du kan desuden læse mere om dette års program her.