Skip to main content

Hesten i kunsten: The Kelpies

Vidste du, at verdens største heste-skulpturer findes i Skotland? The Kelpies, skabt af kunstner Andy Scott, er to imponerende hestehoveder, der både er inspireret af gammel skotsk folketro og er en hyldest til fortidens mange arbejdsheste langs kanalerne. De store hestehoveder er over 30 meter høje og åbnede for offentligheden i april 2014.
| admin

En mytisk hest i sagnomspundne Skotland
I skotske sagn og folkeeventyr er en kelpie en vandånd, der kan skifte form, og som bor i søer og vandløb. En kelpie (på dansk at sammenligne med Nøkken) er oftest portrættet som en sort eller hvid hest med en lang våd man, der kan skifte form til menneske. Navnet kelpie betyder plag eller ung hest, og rører man ved en kelpie, er man bundet til den for evigt og dømt til at følge den til bunden af deres våde hjem. Disse eventyrlige og foruroligende væsener har været med til at give ide og navn til de flotte kunstværker, der i dag er blevet et vartegn for Falkirk i Skotland.

De uundværlige arbejdsheste
The Kelpies af Andy Scott er to hestehoveder, der springer op fra den skotske jord langs The Forth & Clyde Kanal i Falkirk og langs en travl motorvej. De er de største offentlige kunstværker i Skotland, og kunstneren var som nævnt både inspireret af de forunderlige historier om vand-ånderne, men også af områdets industrielle betydning med kanalerne som en handelsvej. Langs kanalerne arbejdede både mennesker og heste, og disse heste var Clydesdale heste, altså store stærke trækheste, der gjorde arbejdet nemmere for mennesker, og var uundværlige før den industrielle revolution.

Andy Scott brugte da også to Clydedales heste, Barnes and Duke, som modeller for hans fantastiske værk, og de to skulpturerer er derfor også i særlig grad en hyldest til de mange, mange heste, der har været med til at forme verdenen, som vi kender den i dag.

The Kelpies om natten

Alle har adgang til hestene
I dag er det gratis at besøge parken med de to skulpterer, der hver især vejer 300 tons. Ønsker man at komme ind i The Kelpies, er det også muligt, men det kræver dog, at man booker en rundvisning. Det er en oplevelse mange gerne tager med, for de bærende kræfter i de to hestehoveder er lavet af stål, og de er i sig selv et kunstværk.

Om natten bliver The Kelpies lyst op indefra – i forskellige farver – og de fremstår som magiske forunderlige væsner, præcis om vandånderne må have gjort i en tid hvor overtro og sagn var med til at præge folks hverdag og verdensbillede.

Se video om The Kelpies