Skip to main content

Tag: Bundgaard Byg

Byd velkommen til Bundgaard X Trolle Cup

Oplagt mulighed for fornyelse
Bundgaard Byg er blot et år fra at kunne fejre 25-års jubilæum som sponsor på turneringen, og ifølge ejer Arne Kvejborg er den nye konstellation med Trolle Company et oplagt led i fortsat at holde turneringen relevant og top of mind hos rytterne: 

”Vi har igennem mange år haft fornøjelsen af at sponsorere Bundgaard Byg Cup, og efter drøftelser med DRF og Trolle Company har vi besluttet, at det giver rigtig god mening at forny vores traditionsrige turnering ved at byde endnu en sponsor velkommen. Det gør, at vi bl.a. har fået mulighed for at tilføje en ekstra kvalifikationsrunde på Sjælland, hvilket vi synes er et stort plus”, fortæller Arne.

Stolt ny sponsor
Og hos Trolle Company var man ikke et øjeblik i tvivl om, at medsponsoratet var den rette vej at gå, fortæller CEO Ulrich Trolle:

”Vi har altid set Bundgaard Byg Cup som værende en milepæl for dressurryttere på vej mod toppen, og med en mission om at inspirere ryttere til at følge deres drømme, er vi stolte af at kunne bakke yderligere op om den populære og prestigefyldte turnering, som fremover vil kendes som Bundgaard X Trolle Cup.” Han tilføjer: ”Vi glæder os meget over, at der fremadrettet vil være yderligere en kvalifikation, hvor rytterne kan samle point, og vi ser frem til et godt samarbejde med Bundgaard Byg og Dansk Ride forbund.”

Endnu større udbredelse via livestreaming
Udover en ekstra kvalifikation betyder den nye aftale også, at vi i år kan se frem til gratis adgang til livestreaming fra finalen via Zibrasport Equest, og det glæder Klub & Sportschef i DRF, Anne Silfwander: 

”Der har altid været stor interesse for at følge med i Bundgaard Byg Cup, men det er langt fra alle, der har mulighed for at være fysisk til stede og se rytterne i aktion. Derfor er det fedt, at folk nu kan se gratis med fra finalen, hvis de ikke har mulighed for at tage turen til Blue Hors, hvor finalestævnet afvikles.”

Se tidligere Bundgaard Byg Cup finaler her

Fire kvalifikationer ligeligt fordelt mellem landsdelene
Som nævnt betyder det nye samarbejde omkring turneringen, at der fremover er fire kvalifikationer i stedet for tre, og disse er fordelt ligeligt mellem Jylland og Sjælland. Her kan du se, hvordan de er fordelt i 2022:

1. kvalifikation6. – 8. majFrederiksværk Rideklub
2. kvalifikation3. – 5. juniHelgstrand Event
3. kvalifikation24. – 26. juniKirstinelund Sportsrideklub
4. kvalifikation7. – 9. oktoberSolrød Rideklub
Finale11. – 13. novemberBlue Hors


Du kan læse meget mere om turneringen samt finde de seneste opdaterede bestemmelser her.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Video: Nadja Sloth vandt Bundgaard Byg på sit unge talent

Favour Gersdorf kom til verden i 2013, men selv om den velgående hest efter FOUNDATION – LEANDRO dermed kun er otte år, så har han allerede vist sit værd og talent som dressurstjerne.

Til weekendens landsstævne i Frederiksværk satte han og rytteren Nadja Sloth en tyk streg under, at de altså har helt tjek på dressurens sværeste øvelser.

Fredagens Intermediare 2 blev startskuddet til et stævne med flotte procenter og rosetter for den harmoniske ekvipage.

Flot debut

“Det var faktisk vores debut i Intermediare 2, men vi havde også vores bedste tur i netop den klasse. Han gik helt uden fejl, så jeg var meget tilfreds. Det var weekendens højdepunkt. Jeg har haft Favour Gersdorf, siden han var to år,” fortæller Nadja.

Parret scorede 72.281 %, hvilket rakte til en andenplads i klassen.

“Jeg havde ambitioner om at få en god hest, men han er bedre end forventet. Han er virkelig vokset med opgaven. Han har ikke været en wauw-hest. Det er først kommet, da han blev seks år. Han er mega ridelig og siger altid ja til opgaven.”

Samlet vinder

Lørdag stod der Bundgaard Byg Cup – Intermediare 1 på menuen for Nadja og hendes trofaste makker. Og de fortsatte den gode stime fra fredag.

Gense Bundgaard Byg Cup – Intermediare 1

“Jeg havde en rigtig god tur om lørdagen. Jeg fik et fint flow i traven og vist gode øvelser i galoppen.”

Og det var dommerne enige i. 73.728 % og en sejr blev de belønnet med.

Glemte sporerne

Søndag var lige ved at blive en tand for spændende for Nadja. Inden hun skulle på banen og ride kür, opdagede hun nemlig, at hun ikke havde fået sine sporer med til stævnet. Og så var gode råd dyre.

“Jeg var lidt udfordret, da jeg skulle ud at låne et par spore, ford han er sensitiv. Men han var flink på banen, selv om jeg endte med at ride med længere sporer, end jeg plejer,” fortæller hun.

75.208 % gav dommerne for programmet til musik, og det resultat var altså nok til at parret løb med den samlede sejr i kvalifikationen.

Gense Bundgaard Byg Cup – kür

“Nu skal jeg fortsætte med træningen herhjemme, og så skal vi forsøge at blive klar til Grand Prix. Han kan alle øvelserne. Han skal bare være lidt stærkere. Vi har bestemt ikke travlt.
Jeg håber også, at vi kan komme et international stævne og ride lille tur.”

https://www.instagram.com/p/CJtvzR6B4Xk/?utm_source=ig_web_copy_link
Favour Gersdorfs udvikling