Der var tæt duel om de øverste placeringer i søndagens mellemrunde for seksårs dressurheste, da Grindsted Rideklub lagde bane til konkurrencen.
Cathrine Dufour så i et stykke tid ud til at løbe med sejren på den velgående vallak Eternity, der er efter Escolar. De scorede sammenlagt 9,27, men det var ikke nok til at vinde klassen.
Søndag formiddag skulle 32 femårs-heste vise deres værd foran dommerne Lene Ejby Christiansen og Mette Svare Ehlers.
Og der var flere kandidater til førstepladsen, men Blue Hors Londoner efter Londontime endte med at tage sejren. Christian Tudela Ruiz sad i sadlen på den flotte hingst, der scorede følgende karakterer:
Finest Black Lady og Jeanna Högberg kunne tage hjem med en andenplads i bagagen. Ekvipagen fik 8.660.
Samme karaktersum scorede Anders Uve Sjøbeck Hoeck og Vividus, men ved pointsammenfald vil ekvipagen med flest point i ”kapacitet” være bedst placeret. Står to eller flere ekvipager fortsat lige, vil ekvipagen med flest point i ”ridelighed” være bedst placeret. Derefter er ekvipagerne ligeplacerede.