Skip to main content

Tag: Dinja van Lieren

Flere topnavne klar til Top 10 ved SIHS 2022

Verdens nummer et og verdens nummer to er allerede tilmeldt, og nu kommer flere medaljetagere fra sommerens VM med.

Sidste års vinder jagter endnu en sejr

Verdens nummer et og regerende olympisk mester Jessica von Bredow-Werndl, der netop er vendt tilbage fra sin barsel, vandt i 2021 og i år er hun tilbage for at jagte endnu en sejr. Vores egen VM-medaljevinder Cathrine Laudrup-Dufour har også tidligere meldt ud, at hun kommer – danskeren har planer om at ride sin Bohemian i Stockholm. 

Læs også: VM-sølv til Cathrine Laudrup-Dufour

Bronzevinderen fra VM kommer også til start

Startfeltet i Top 10-finalen er nu blevet fyldt med endnu flere topnavne, da den hollandske VM-bronzevinder Dinja van Liere har takket ja og kommer med sin Hermes, mens dressurdronningen Isabell Werth vender tilbage til Sweden International Horse Show med DSP Quantaz. 

Zibrasport mødte de 3 medaljetagere efter deres ridt ved VM i Herning. Se eller gense videoen her.

– Det er helt utroligt, hvilket flot startfelt vi har i år. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde gjort det lidt nemmere for mig selv og inviteret mindre modstand, siger Patrik Kittel, der er dressuransvarlig hos SIHS og initiativtager til Top 10, spøgende i en pressemeddelelse. 
 

Der er stadig et par navne tilbage, før startfeltet til Lövsta Top 10 Dressur er færdigt. Konkurrencen rides over to dage med Grand Prix lørdag den 26. november og det afgørende heat søndag den 27. november. 
 
Program for SIHS 2022 

Dinja van Liere: Nogle gange taber du big time

Selv den mest rutinerede rytter kan nogle gange komme ud for uforudsete udfordringer. Sådan er det at have med levende dyr at gøre, og det blev understreget i forbindelse med CDI5* i Doha i forrige weekend.

Læs også: Video: Se Patrik Kittels debut på Blue Hors Zepter

Den ene dag var Dinja van Liere og Hermés lige i hælene på vinderen Patrik Kittel, men da ekvipagen skulle ride kür var Hermés bestemt ikke med på legen.

“Nogle gange vinder du, nogle gange taber du BIG TIME!

Se også: Nyt ansigt på hollandsk dressur

I dag var en dag jeg bare vil glemme meget hurtigt.
Jeg kan komme med 100 undskyldninger, men det giver ingen mening, de er levende dyr, og så kan sådan noget ske – Heste er ikke maskiner!
Nu er det bare med at komme op på hesten igen og øve sig,” fastslog Dinja efterfølgende på sin Instagram.

Nyt ansigt på hollandsk dressur

Den hollandske rytter, Dinja van Liere 31 år, kunne ikke deltage ved de olympiske lege med sin hest Hermes e. Easy Game/Flemmingh på grund af en helt enkel, teknisk udfordring. Med den 9-årige hingst sejrede hun ved det traditionsrige stævne CHIO Aachen i 5* Grand Prix i september, og det kompenserede for skuffelsen efter OL-udfordringerne:

”Det er en drøm, der går i opfyldelse. Simpelthen fantastisk!” sagde den hollandske dressurrytter, Dinja van Liere, efter sin sejr Grand Prix-klassen i Aachen på sin Easy Game -søn, Hermes. Dommerne tildelte parret 78,022 %. Det er det bedste internationale resultat, som den bare 9-årige KWPN-hingst, som van Liere selv har trænet, nogensinde har opnået. Sammen har de også en bronzemedalje fra UVM i Ermelo i 2018 for 6-årige heste.

Dinja van Liere og Hermes i Grand Prix Freestyle CDIO5* i Aachen 2021. Foto: Copyright © FEI/Libby Law Photography

Ingen OL-plads til Dinja

Denne sejr er en stor trøst for Dinja van Liere. Hun blev nomineret til de olympiske lege i Tokyo på det Hollandske hold. Hermes blev imidlertid fejlagtigt registreret under FEI som værende tysk ejet. Kravet er, at hestene skal registreres hos en indehaver fra det land, rytteren repræsenterer. Og det skal ske inden for en bestemt dato. Det skete ikke i Hermes tilfælde, og det satte en stopper for Dinjas olympiske drøm. “Jeg tror, vi demonstrerede i dag, at vi fortjente en plads på holdet!”, sagde hun efter sejren i Aachen.

Dinja van Lieren var med på det hollandske hold ved EM i Hagen i september på sin anden hest den 9-årige Haute Couture e. Connaisseur, holdet sluttede på 5. pladsen med Dinja som næstbedste rytter. Hun blev nr. 9 i Grand Prix Special (75.699%) og 10’er Kür (79.668%.

I øvrigt har parret en temmelig utraditionel træner, Western-træner Rieky Young, der også underviste OL-guldvinder i dressur, Anky van Grunsven, i det grundlæggende Western-arbejde (Anky deltog senere i karrieren ved WEG i i Western-disciplinen reining). Van Liere: ”Det særlige ved Rieky Young er, at hun virkelig har sans for heste. Det er ligegyldigt, om man rider dressur, springer eller rider Western. ”

Siden 2011 har hun redet for den hollandske hingstestation Stal Hexagon, hun var springrytter, da hun red pony, men skiftede til dressur.

Zibrasport Equest streamer fra Jyske Bank Boxen og Blue Hors Arena alle dage.

Se hele programmet for World Cup-stævnet HER