Skip to main content

Tag: Eu Forordning

Dyrlæger i demonstration foran Christiansborg

Den nye EU-lovgivning, der trådte i kraft d. 28. januar, gør det vanskeligt – og i mange tilfælde umuligt – at smertestille og behandle dyr fagligt korrekt for helt almindelige lidelser. Det vil få alvorlige konsekvenser for hunde, katte, kaniner, heste, landbrugsdyr og alle andre dyrs velfærd. Kæledyrskaniner er særlig hårdt ramt.

Flere gange dagligt er dyrlæger tvunget til enten at være kriminelle eller vælge at aflive dyr, der tidligere kunne have været behandlet, da det ofte er umuligt at overholde den nye lovgivning og Dyrevelfærdsloven på samme tid.

Læs også: Dyrlæges viden og års erfaring overtrumfes af EU

Hvorfor denne nye lovgivning?

Lovgivningen er tilsyneladende lavet med det formål at nedbringe antibiotikaforbruget i Sydeuropa. Men i Nordeuropa, hvor antibiotikaforbruget i forvejen er lavt, vil de nye regler afstedkomme et højere antibiotikaforbrug. Det skyldes, at dyrlæger i Norden altid tilpasser mængden ud fra nyeste viden, dvs. at der ofte gives mindre og i kortere tid, end der er angivet i produktresumeet (indlægssedlen). Fremover bliver dyrlægerne tvunget til at bruge antibiotika i længere tid, end de plejer.

Alle er skåret over en kam, og reglerne for brug af lægemidler tager ikke hensyn til, om det er antibiotika, smertestillende eller andet, og det giver store problemer.
Det er ikke tilladt at tilpasse behandling til den enkelte patient ud fra nye behandlingsprincipper og internationale ekspertvejledninger. Fagligheden er taget fra dyrlægerne. Det er helt urimelige forhold.

Dyrlæger skal kunne overholde deres dyrlægeløfte om at behandle dyr forsvarligt og beskytte dem mod unødig lidelse uden at overtræde loven.

Veterinærsygeplejersker bliver også begrænsede

Veterinærsygeplejersker spiller en vigtig rolle på de danske dyreklinikker. Indtil nu har de måttet rådgive om brugen af den medicin dyrlægen har udskrevet, f.eks. når et dyr udskrives efter operation. Det må de ikke længere, hvilket er helt uforståeligt.

Alle kaniner regnes for fødevareproducerende dyr, selvom langt de fleste er kæledyr. Heste har også status af fødevareproducerende dyr, men de kan fritages fra konsum, og så er reglerne for medicin lempeligere. Kaniner kan ikke fritages fra konsum, og det gør det yderst vanskeligt at behandle dem. Hvis reglerne skal overholdes, må kaniner f.eks. slet ikke bedøves, da der ikke findes godkendte bedøvelsesmidler til dem.

Eksempler på hvor dyrene kommer til at lide under den nye lovgivning:

  • Hunde, katte og heste kan ikke smertedækkes optimalt f.eks. efter operation
  • Hunde, katte og heste med længerevarende smerter kan ikke behandles, f.eks. forfangne heste
  • Behandling af heste, hunde og katte mod allergi vanskeliggøres
  • Landbrugsdyr får for meget antibiotika

Der forventes et stort fremmøde af dyrlæger, veterinærsygeplejersker, dyreejere, dyr og politikere.

Kilde: pressemeddelelse

Dyrlæges viden og års erfaring overtrumfes af EU

Den Danske Dyrlægeforening vurderer, at den EU-forordning, som trådte i kraft fredag aften i sidste uge, vil være til fare for dyrs helbred, og vil betyde en øget risiko for både under- og overbehandling af dyrene.

Som tingene ser ud nu, kommer det til at få en kæmpe betydning for hvordan din dyrlæge fremadrettet må anvende og udskrive medicin til din hest (og alle andre dyr). En af de største ændringer som følge af lovgivningen er at dyrlægerne nu ikke længere må bruge deres faglighed og viden om behandling og forebyggelse af forskellige sygdomme til at vurdere, hvordan et lægemiddel skal anvendes, men er tvunget til at følge den godkendelse der følger produktet, kaldet et SPC.

Nogle af disse SPC’er er lavet for rigtig mange år siden og der er for rigtig mange lægemidler kommet meget ny viden siden de blev lavet. Dyrlægen må ikke længere afvige fra SPC’ets doseringsangivelser og varighedsangivelser, hvilket kan føre til store problemer både når vi taler antibiotika, smertestillende og en række andre produkter.

Det gælder eksempelvis ved infektioner i led eller meget smertefulde tilstande, hvor medicin skal gives hyppigere for at kunne lindre tilstrækkeligt – for eksempel når heste lider af kolik.

Eksempler på ændringer, som dyrlægerne har påpeget:

  • Alle recepter som er udskrevet inden d.28.1.22 er ugyldige hvis de ikke indeholder de nye krav til udformning af recepter.
  • Recepter på antibiotika er kun gyldige i 5 dage fremadrettet.
  • Alle recepter på human medicin er ugyldige.
  • Fremover så må vi under ingen omstændigheder fravige produkt resuméet for det enkelte lægemiddel i hverken styrke eller behandlingslængde. Så hvis dit dyr har behov for længere behandling, så skal vi tage dyret ind til en konsultation for at “genstarte” behandlingen, da vi ikke må forlænge den.
  • Vi må heller ikke stoppe behandlingen før tid hvis der ikke er behov for mere. Behandlingen skal altid køres til ende.

Antibiotika

Der ligger utrolig meget forskning der viser man skal helst behandle med antibiotika i kortest mulig tid, og det har dyrlægerne arbejdet rigtig meget med her i Danmark. Der findes antibiotikavejledninger, som er udarbejdet af mange af de bedste specialister vi har i Danmark og det har gjort Danmark til et foregangsland, så vi i dag har et af de laveste forbrug af antibiotika til dyr i hele Europa.

Alt dette arbejde føles nærmest spildt nu, udtaler dyrlægerne. Og kommer med et eksempel:

Hvis vi f.eks. udskriver antibiotika til behandling af en knogleinfektion, så siger de fleste produktresuméer at man skal behandle i 28 dage. Så er dyret rask efter 14 dage, så skal der fortsat behandles i de fulde 28 dage.

”Træls” dækker ikke

Dyrlæge Johanne Juul fra Rebild Hestepraksis er ikke i tvivl: Træls er bare ikke dækkende for denne udvikling. ”Det er en tilbagegang for årtiers erfaring. Vi er tvunget til at følge den godkendelse der følger produktet, kaldet et SPC. Nogle af disse SPC’er er lavet for rigtig mange år siden og der er for rigtig mange lægemidler kommet meget ny viden siden de blev lavet,” fortæller hun.  Man kan heller ikke ændre på dosis (op eller ned), hvilket kan føre til at infektioner enten over- eller underbehandles og at dyr med smerter ikke er godt nok dækket ind.

Det holder ikke vand, hverken fagligt eller etisk

Dyrlæge Johanne Juul

Ingen behandling mod EHV-1?

Dyrlæge Johanne Juul har senest været dybt involveret i behandlingen af hestene med EHV-1 på Romlund ved Viborg. En del af den understøttende behandling er sket med et human antiviralt præparat, som man har anvendt under det store udbrud af herpes i Valencia, og derfor mener kan mindske effekten af virus.

Da humanmedicin ikke må bruges til dyr, uden tilladelse, skulle Johanne Juul i dag afsøge hele EU for at finde ud af om et andet land, har et tilsvarende produkt godkendt til dyr, hvis dette var tilfældet, skulle hun så ansøge om lov til at bruge medicinen, som så skal sendes hertil fra det pågældende EU-land. En langsommelig proces, som absolut ikke er til gavn for de syge heste.

”Vi vidste godt, at vi kunne lave noget understøttende behandling på hestene i Romlund, efter erfaringerne fra Valencia. Og selvom den er eksperimentel, ved vi, ud fra det papir dyrlægerne lavede, det har en positiv effekt. Jeg kontaktede apoteket allerede da jeg satte kursen imod Romlund, det må jeg heller ikke nu, og giver apoteket besked om, at vi står med en alvorlig situation, der kan kræve ret store mængder medicin. Omgående afsøger apoteket alle grossister for medicinen, og 20 minutter senere får jeg besked fra apoteket om, hvor mange doser de kan skaffe. Og i løbet af de næste 12 timer har ejerne medicinen til deres heste. Det vil ikke kunne lade sig gøre i dag, ” slutter dyrlæge Johanne Juul.

Læs mere på ”Spørg hestedyrlægerne”

På Facebook har ”Spørg hestedyrlægerne” lavet et opslag og de henviser til et større opslag på ”Spørg hundedyrlægerne”, hvis du ønsker at læse mere om dette emne.

(20+) Spørg hestedyrlægerne | Facebook

Og her afslutter dyrlæge Marlene Dickow sit indlæg sådan: ”Så på utroligt mange punkter kommer vi til at skulle retænke alle vores procedurer og arbejdsgange og det kommer til at koste både blod, sved og tårer i forsøget på at undgå at være kriminel, men samtidig at kunne bibeholde vores høje faglige niveau.

Læs også udtalelse fra Den Danske Dyrlægeforening: Dyrlæger: Hvorfor uddanne os, når EU vil have robotter?