Skip to main content

Tag: Frieser

Marc har tabt sit hjerte til Friseren

Marc Peter Spahn er vokset op i Belgien, hans nabo havde to Frieser-heste, men det tænkte han ikke nærmere over, da han var vant til varmblodsheste og betragtede Frieseren som en show- eller kørehest. Han blev ved lejlighed spurgt, om han kunne tænke sig at prøve en Frieser, og det var en øjenåbner for Marc.

”Han føltes nærmest som en varmblod, og måske endog bedre, for han var meget venlig og rar, og han begyndte at kommunikere med mig på en rigtig god måde.” Det blev hans første møde med Frieseren for godt 22 år siden.

Marc Peter Spahn og Jeroen Poll, en Frieserhingst, som går international Grand Prix. Foto: Zibrasport Equest

Det startede med en nabo

Marc selv debuterede som 17-årige i Prix st. George, på en varmblodshest. Den satte han i træning mod Grand Prix, fordi han på daværende tidspunkt ikke selv havde tid til træningen. Desværre mistede han heste pga. forfangenhed og en nabo spurgte, om han ikke ville ride hans Frieser, som gik på middelsvært niveau og pt. var uden rytter. Så sammen med Frieseren Adel opfyldte Marc ejerens dybe ønske om at nå dressur på højere niveau, da Adel blev den første kårede Frieserhingst, som debuterede i lille tour. En søn af Adel, Anders red Marc i Grand Prix over 10 år.

På Vilhelmsborg, ved World Cup stævnet i oktober, var han til start med to Friesere: Mees en 10-årig hingst e. Tymon i lille tour og Jeroen Poll en 11-årig hingst e. Anders i World Cup, hvor Marc desværre red forkert i Grand Prix-programmet og dermed ikke nåede ind i küren. Sammen med sin partner Ykje Baron driver han en uddannelsesstald og salgsstald i Holland, Stal Baron Spahn. Marc har givet clinics i Europa og USA, hvor han forklarer, hvordan ryttere får det bedste ud af deres Friesere.

Marc Peter Spahn har tidligere haft Friesere til start i Danmark, bl.a. ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning i den 5-stjernede Grand Prix. Og de smukke Friesere tiltrækker altid stor interesse, hvor han kommer frem. Selvom mange tror, at han skal være med i et showindslag, når han kommer med sine Frieser-hingste, og ikke i de internationale dressurkonkurrencer, fortæller han.

Læs også: Sjældent syn: Frieser-hingst i femstjernet dressur

“Karakteren af en frieserhest er fantastisk. Han vil gøre alt for dig, der står i hans magt. Udover det elsker en frieserhest kontakt med mennesker. Han vil altid komme mod dig,” har han udtalt.

Dansk Frieser Forbund (DDF)

Dansk Frieser Forbund blev oprettet i januar 1987, på daværende tidspunkt var der omkring 20 frieser heste herhjemme. Den Kongelige forening “Het Friesch Paarden-Stamboek” er Hollands ældste stambog. Den første stambog er registreret i 1879. Herfra administreres alle frieser heste, og gennem et omfattende avlsprogram er det i Holland lykkedes at fastholde men også udvikle Frieserhesten fra en overhængende fare for engang at uddø, og senere indavl.

Marc Peter Spahn og Mees på Vilhelmsborg. Foto: Kim C. Lundin

Racebeskrivelse

Slægtskabet mellem de sorte Friesere og de gamle spanske hestes familie bliver åbenlys, når man ser dem trave forbi i fuld bevægelse. I deres eksteriør minder de mest om den ideale krigs- og skolehest fra det 16. til det 17. århundrede, hvilket er vist på mange rytterbilleder fra denne tid.

Det er en kraftfuld hest med høj smuk hals, et bredt bryst, lidt spaltet kryds og muskuløse baglemmer. Det forholdsvis lille hoved med lige eller lidt konkav profil, og små ører hører til det typiske racebillede, ligesom den lange man, den brede hals, og de yppige kodehår.

I dag er Frieserne uden undtagelse kulsorte heste. Godt nok har mørke farver altid været specielle ydre tegn på de frisiske heste, men omkring århundrede skiftet var der endnu ca. 20 % brune og fukse.

Den sorte farve blev dog selektivt hjulpet særligt frem. Som aftegninger er der i dag kun fnug og en stjerne, som er lovligt. På benene må der ikke være aftegninger.

Læs mere om DDF: DFF – Danskfrieserforbund

Se vores serie med TV-værten Karin Cruz Forsstrøm, som altid været glad for heste – som ung pige havde hun dog ikke mulighed for at dyrke hobbyen. Men som 36-årig skulle det være. Og hun er faldet for Frieseren.

“Til at starte med var det det smukke i en ekvipage, der tiltrak mig. Jeg tænkte: “Wow, hvor ser det fantastisk ud.” Jeg vidste ikke, at det også ville give mig, hvad det har gjort.

For mig er det afslapning og nærvær… Det er også venskabet med dyrene, som tiltaler mig,” fortæller Karin Cruz Forsstrøm.

Se vores serie: Karin Cruz: Det er aldrig for sent at sætte sig i sadlen

Se med fra Dansk Frieser Forbunds Jubilæumsstævne

Se start- og resultatlister her

Frieserne indtager Nordjylland

Fra fredag til søndag har en masse fantastiske friesere base på Helgstrand Dressage, der ligger matrikel til Dansk Frieser Forbunds store 35 års-jubilæumsarrangement.

Har du ikke mulighed for at kigge forbi, så streamer Zibrasport Equest fra stævnet på søndag – hold øje med vores Facebook søndag morgen, hvor der kommer et direkte link.

Se også: Karin Cruz: Hestene får mig til at slippe bekymringerne

Karin Cruz Forsstrøm, der er formand for Dansk Frieser Forbund, sætter her lidt ord på, hvad publikum kan glæde sig til:

“Dansk Frieser Forbund er hovedarrangør og dermed også tovholder. Det bliver megafedt.

Vi har fået en fantastisk flot platform stillet til rådighed, fordi vi kan være hos Helgstrand. Det er et rigtig dejligt sted. Det er sjældent, at vi har jubilæum, så vi oplever stor opbakning fra udlandet – Sverige og Holland kommer med nogle af deres sorte perler.”

Det skal der ske

Dagene er fyldt op med kørsel, kåring og dressur:

Vi er vært for ridetestene, hvor de unge heste skal vise hvad de kan. Dem der klarer sig godt går videre til Holland.
Lørdag er der kåring, og det er også dagen for vores jubilæumsshow. Vi samler alle lokalforbundene i Danmark. Der er ca 40 friesere med i showet, og de kommer virkelig til at indtage arenaen.

Søndag er der dressurstævne, så der er lidt for enhver smag,” afslører Karin, der også selv er en ivrig rytter.

Se også: Ny serie med Karin Cruz: Det er aldrig for sent at sætte sig i sadlen

Desværre skal hun ikke selv i sadlen i løbet af weekenden, for sådan et stort arrangement kræver en masse af arrangørerne.

“Det var min plan at ride, men jeg har ikke nået at træne nok, og så er der meget logistik ved sådan et stævne som dette, der skal der være styr på.

Der har været så meget at se til at se til i forhold til arrangementet. Så nej, jeg skal ikke ride, men jeg skal nå at se en masse ridning.”

Traditionel Kørsel på Brahetrolleborg

Søndag d. 17. juli afholdt Fyens Køre-Selskab stævne i Traditionel Kørsel i de flotte og imponerende rammer ved Brahetrolleborg Slot. Det blev en fantastisk dag, hvor vejret og stemningen var i top, og hvor entusiastiske kørefolk kunne samles om deres store passion

14 hestespand fra hele landet var tilmeldt konkurrencen, og efterfølgende var der stor ros til arrangørerne for et godt arrangement.

Brahetrolleborg 2022. Foto:Jørn Ungstrup.

Slot, park og forhindringsbane

Dagen startede med klargøring og start ved Korinth landbrugsskole, og herefter var der kørsel til Brahetrolleborg Slot, hvor hvert hestespand blev bedømt af dommere.

Formålet med Traditionel Kørsel er at bevare den klassiske kørestil med originale vogne og vogntyper, og der lægges især vægt på ekvipagens helhed såvel som detaljer samt kuskens kørestil og håndtering af hestene. Dommerne vurderede derfor hver eneste spand ud fra originaliteten af seletøjet, vognen og beklædningen – ligesom de så på sikkerhed og hestenes tilstand.
Den ældste vogn i konkurrencen var en original jagt break 1890 fra Stensgaard gods på Sydfyn.

Herefter gik turen ud på en rute i Brahetrolleborg smukke skov og park. Ruten skulle gennemføres på tid og havde indlagte forhindringer, der blandt andet testede hestenes lydighed.
Til slut skulle en forhindringsbane ved Brahetrolleborg gennemføres med så få fejl som muligt.

Brahetrolleborg 2022. Foto:Jørn Ungstrup.

Heste for vogn er kulturhistorie

Traditionel Kørsel handler især om at holde de gamle traditioner i hævd, så man hele tiden bliver mindet om, hvad der var rigtigt og vigtigt i gamle dage, når det kommer til vogne, beklædning og ikke mindst seletøj.

Tidligere var hest og vogn essentiel for både samfundets opbygning og funktion, ligesom hestevognene spejlede formue, status og rang. Dette kulturhistoriske aspekt er naturligvis med til at farve konkurrencerne i Traditionel Kørsel og give disciplinen en helt særlig betydning blandt både kuske og hestefolk.

Tillykke til vinderne

Vinder af konkurrencen i søndags blev Tanja Milling Varmdal, som havde en smuk frieser for vogn.
Nummer to blev Pernille Prip, som kørte med et hjemmeavlet to-spand af skimmeler.
Tredjepladsen gik til Svend Erik Ravn, som kørte med sine skønne varmblodsheste i et to-spand.

Se flere billeder fra dagen nedenfor.

Læs mere om Traditionel Kørsel

Brahetrolleborg 2022. Foto:Jørn Ungstrup.
Brahetrolleborg 2022. Foto:Jørn Ungstrup.
Brahetrolleborg 2022. Foto:Jørn Ungstrup.
Brahetrolleborg 2022. Foto:Jørn Ungstrup.

Karin Cruz: Jeg er blevet grebet af showridning

Karin Cruz elsker sine smukke friesere. Og hvorfor ikke lade publikum få glæde af de imponerende heste også?

TV2-værten har sammen med en gruppe ryttere dannet en showgruppe, Frieser Fyn, under Fynslands Frieser, hvor de tager til forskellige arrangementer og rider shows.

Se alle indslag med Karin Cruz

“Vi prøver på at tage udgangspunkt i, at alle kan være med. Man skal ikke være en heftig dressurrytter.

Bare du kan ride en LC og ride den pænt, og du kan have din hest med i byen, så er vi en lille gruppe, der forsøger at komme ud og vise vores heste frem… Vi vil gerne vise frieserhestens kompetencer frem.”

Video: Marc-Peter rider Grand Prix på to forskellige friesere

Belgiske Marc-Peter Spahn medbragte intet mindre end to friesere – Elias 494 og Jeroen Poll – til hingstekåringen i Herning.

Se også: Marc-Peter Spahn rider Grand Prix på Frieser (Zibrasport Equest mødte ham også i 2020)

Jeroen Poll var til start i CDI3* Grand Prix, mens den mere rutinerede Elias gik CDI5* Grand Prix.

Mød Marc-Peter i videoen herunder:

Karin Cruz: Hestene er mit frikvarter

Inden Karin Cruz sætter sig i bilen og kører mod Odense, hvor hun passer sit job som vært på TV2 Nyhederne, så bruger hun formiddagstimerne i selskab med frieser-hestene Yurre og Richtsje.

Og de to har en helt særegen evne til at få Karin til at slappe af.

Se første indslag

“Jeg slipper en stresset hverdag, og jeg slipper de bekymringer, som alle jo har. Jeg slipper stress og jag,” fortæller Karin Cruz i indslaget herunder.

Se indslag 2

Video: Karin Cruz tabte sit hjerte til Frieserne

“Frieseren er den flotteste race i min optik.”

Karin Cruz behøver ikke masser af betænkningstid, da hun skal svare på, hvorfor det blev lige præcis den ældgamle hollandske hesterace, der endte med at erobre hendes hjerte.

Se også: Ny serie med Karin Cruz: Det er aldrig for sent at sætte sig i sadlen

Men faktisk var det en anden koldblodsrace, der var hendes første kærlighed – altså når det handler om heste.

“Jeg startede med at have part på en Haflinger… men jeg savnede lidt mere højde og lidt mere wow-effekt.

Jeg måtte bare erkende, at jeg tabte mit hjerte til Frieserne.”

Karin Cruz

Se også: Haflingerhoppe med masser af spring

I indslaget herunder (der er anden del i vores serie) fortæller Karin om sin fascination af Frieseren – og om sine to egne heste, Yurre og Richtsje.

Ny serie med Karin Cruz: Det er aldrig for sent at sætte sig i sadlen

Har du altid gået rundt med en rytter i maven, men aldrig fået gjort noget ved din interesse for heste, så er det altså ikke for sent.

TV2-værten Karin Cruz Forsstrøm har altid været glad for heste – som ung pige havde hun dog ikke mulighed for at dyrke hobbyen. Men som 36-årig skulle det være.

“Til at starte med var det det smukke i en ekvipage, der tiltrak mig. Jeg tænkte: “Wow, hvor ser det fantastisk ud.” Jeg vidste ikke, at det også ville give mig, hvad det har gjort.

For mig er det afslapning og nærvær… Det er også venskabet med dyrene, som tiltaler mig,” fortæller Karin Cruz Forsstrøm.

Første indslag i vores nye serie med Karin Cruz kan du se her:

Se flere indslag med de smukke friesere her

Nu må Friesere deltage i VM for ungheste

I oktober 2020 blev hollandske KFPS (Koninklijke Vereniging “Het Friesch Paarden-Stamboe) – moderforbundet for Friesere – optaget som medlem af World Breeding Federation for Sport Horses (WBFSH).

Det betød samtidig, at Frieseren blev anerkendt som sportshest, hvilket blev set som en historisk skridt. Nu kan den sorte perle, som racen ofte bliver betegnet som, nemlig deltage i langt flere internationale stævner end hidtil.

Ét af disse er VM for unge dressurheste, der hvert år arrangeres af WBFSH. I 2020 blev begivenheden aflyst på grund af Covid-19, men efter planen skal det store stævne afvikles den 25.-29. August i Verden.

Og i år er der for første gang en chance for at opleve den langhårede og ret fotogene Friesere til VM.

Gense den imponerende Frieser-hingst Elias i vores arkiv

Tillykke til vinderne af Dansk Frieser Forbunds Championater

Topbillede: Inge Rasmussen (Dansk Frieser Forbund)

Vinderne af sportschampionatet 2020:
DRESSUR

Mest aktive: Inge Rasmussen
Inge Rasmussen har de sidste tre år vundet både for mest aktive og vindende ekvipage. Det har været spændende at følge hende og hingsten Kais rejse, hvor de startet fra de spæde LC-klasser og nu rider LA5 & LA6 på distriktsplan, hvilket også har resulteret i Sportsprædikatet. 

Mest vindende: Christina Meldgaard
Christina Meldgaard er med for første gang, men er også særdeles aktiv på stævnebanerne med flere heste, både unge og lidt ældre. Hun vinder med vallakken H. Jamal, som hun debuterede med i MB dressur i efteråret. 

KØRSEL

Mest aktive og mest vindende: Melisa Mark Nielsen
Melisa Mark Nielsen er særdeles aktiv indenfor køresporten og repræsenterer racen flot med både H. Jamal, som også vandt det ridende, samt hendes anden vallak Nammen. Både H. Jamal og Nammen har opnået sportsprædikatet i dressur, hvilket kræver seks starter i LA6. 

Melisa Mark Nielsen (Dansk Frieser Forbund)

“Aktiviteten samt udviklingen hos rytterne og hestene er støt stigende, hvilket er superfedt. Frieserne er med tiden avlet meget mere ridbare og lette, og det er så dejligt, at det også bliver honoreret på stævnebanerne,” lyder det fra Næstformand i DFF Solveig Bruun Folkmann

Vinderne vil blive hyldet på DFFs næstkommende generalforsamling med pokaler og gaver.

Betingelserne for DANSK FRIESER FORBUND’S CHAMPIONAT
For at kunne deltage i championatet:
-Skal ejer af hest være medlem af DFF (min. Sportsmedlem) fra første stævnestart
-Skal hesten være registreret i KFPS og DFF
Hvad gives der point til:
Arrangementer i kørsel og dressur
Periode:
Championatet følger kalenderåret fra d. 1. januar til og med d. 31. december.
Indberetning:
1. Resultaterne skal indberettes senest 14 dage efter arrangementet, for at resultaterne er gældende i championatet.
2. Ved alle indberetninger skal resultatliste for deltagelse og placering vedhæftes som dokumentation, ellers medregnes resultaterne ikke.
3. Derudover skal info om hest og rytter oplyses.
Championatvindere:
Der udpeges følgende vindere
Mest vindende Hest i dressur
Mest vindende Hest i kørsel
Mest aktive Rytter/kusk – skal være medlem af DFF (min. Sportsmedlem) for at kunne deltage i denne kategori.
Championatvinderne vil få gave samt vandrepokal overrakt på Generalforsamlingen. For at kunne modtage præmierne skal vinderne selv være til stede eller være repræsenteret af en stedfortræder.

Dansk Frieser Forbund

Frieserkåringen er aflyst!

Dansk Frieser Forbund skriver blandt andet følgende på deres Facebookside i dag:

ØV!!!!Det er med stor ærgrelse vi desværre må se i øjnene, at kåring 2020 er aflyst.

Beslutningen blev truffet af KfPS på baggrund af den sidste uges COVID-19 udvikling i Holland og Danmark. Vi havde set meget frem til denne weekend og imødekomme den store tilslutning, som var til årets kåring. Men beslutningen er ude af vores hænder og vi må nu se frem til næste år. (…)

Til slut vil vi gerne takke vores medlemmer for den store forståelse i forbindelse med koordinering af kåringen. Det er slet ingen hemmelighed, at vi lå vandret efter Mette Frederiksens udmelding sidste fredag. Men arbejdsgangen gik lettere med den gode opbakning – TAK!

Besøg Dansk Frieser Forbund for yderligere information

  • 1
  • 2