Marc har tabt sit hjerte til Friseren
Marc Peter Spahn er vokset op i Belgien, hans nabo havde to Frieser-heste, men det tænkte han ikke nærmere over, da han var vant til varmblodsheste og betragtede Frieseren som en show- eller kørehest. Han blev ved lejlighed spurgt, om han kunne tænke sig at prøve en Frieser, og det var en øjenåbner for Marc.
”Han føltes nærmest som en varmblod, og måske endog bedre, for han var meget venlig og rar, og han begyndte at kommunikere med mig på en rigtig god måde.” Det blev hans første møde med Frieseren for godt 22 år siden.
Det startede med en nabo
Marc selv debuterede som 17-årige i Prix st. George, på en varmblodshest. Den satte han i træning mod Grand Prix, fordi han på daværende tidspunkt ikke selv havde tid til træningen. Desværre mistede han heste pga. forfangenhed og en nabo spurgte, om han ikke ville ride hans Frieser, som gik på middelsvært niveau og pt. var uden rytter. Så sammen med Frieseren Adel opfyldte Marc ejerens dybe ønske om at nå dressur på højere niveau, da Adel blev den første kårede Frieserhingst, som debuterede i lille tour. En søn af Adel, Anders red Marc i Grand Prix over 10 år.
På Vilhelmsborg, ved World Cup stævnet i oktober, var han til start med to Friesere: Mees en 10-årig hingst e. Tymon i lille tour og Jeroen Poll en 11-årig hingst e. Anders i World Cup, hvor Marc desværre red forkert i Grand Prix-programmet og dermed ikke nåede ind i küren. Sammen med sin partner Ykje Baron driver han en uddannelsesstald og salgsstald i Holland, Stal Baron Spahn. Marc har givet clinics i Europa og USA, hvor han forklarer, hvordan ryttere får det bedste ud af deres Friesere.
Marc Peter Spahn har tidligere haft Friesere til start i Danmark, bl.a. ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning i den 5-stjernede Grand Prix. Og de smukke Friesere tiltrækker altid stor interesse, hvor han kommer frem. Selvom mange tror, at han skal være med i et showindslag, når han kommer med sine Frieser-hingste, og ikke i de internationale dressurkonkurrencer, fortæller han.
Læs også: Sjældent syn: Frieser-hingst i femstjernet dressur
“Karakteren af en frieserhest er fantastisk. Han vil gøre alt for dig, der står i hans magt. Udover det elsker en frieserhest kontakt med mennesker. Han vil altid komme mod dig,” har han udtalt.
Dansk Frieser Forbund (DDF)
Dansk Frieser Forbund blev oprettet i januar 1987, på daværende tidspunkt var der omkring 20 frieser heste herhjemme. Den Kongelige forening “Het Friesch Paarden-Stamboek” er Hollands ældste stambog. Den første stambog er registreret i 1879. Herfra administreres alle frieser heste, og gennem et omfattende avlsprogram er det i Holland lykkedes at fastholde men også udvikle Frieserhesten fra en overhængende fare for engang at uddø, og senere indavl.
Racebeskrivelse
Slægtskabet mellem de sorte Friesere og de gamle spanske hestes familie bliver åbenlys, når man ser dem trave forbi i fuld bevægelse. I deres eksteriør minder de mest om den ideale krigs- og skolehest fra det 16. til det 17. århundrede, hvilket er vist på mange rytterbilleder fra denne tid.
Det er en kraftfuld hest med høj smuk hals, et bredt bryst, lidt spaltet kryds og muskuløse baglemmer. Det forholdsvis lille hoved med lige eller lidt konkav profil, og små ører hører til det typiske racebillede, ligesom den lange man, den brede hals, og de yppige kodehår.
I dag er Frieserne uden undtagelse kulsorte heste. Godt nok har mørke farver altid været specielle ydre tegn på de frisiske heste, men omkring århundrede skiftet var der endnu ca. 20 % brune og fukse.
Den sorte farve blev dog selektivt hjulpet særligt frem. Som aftegninger er der i dag kun fnug og en stjerne, som er lovligt. På benene må der ikke være aftegninger.
Læs mere om DDF: DFF – Danskfrieserforbund
Se vores serie med TV-værten Karin Cruz Forsstrøm, som altid været glad for heste – som ung pige havde hun dog ikke mulighed for at dyrke hobbyen. Men som 36-årig skulle det være. Og hun er faldet for Frieseren.
“Til at starte med var det det smukke i en ekvipage, der tiltrak mig. Jeg tænkte: “Wow, hvor ser det fantastisk ud.” Jeg vidste ikke, at det også ville give mig, hvad det har gjort.
For mig er det afslapning og nærvær… Det er også venskabet med dyrene, som tiltaler mig,” fortæller Karin Cruz Forsstrøm.
Se vores serie: Karin Cruz: Det er aldrig for sent at sætte sig i sadlen
