Skip to main content

Tag: Henrik von Eckermann & Peder Fredricson

Video: Eckermann fortsat nr. 1

De nye FEI ranglister er offentliggjort, og i modsætning til dressurlisterne, er der nærmest ingen rokader i top 10 hos springrytterne.

Svensk dominans i top 3

Svenske Henrik von Eckermann, der kan bryste sig af titlen som dobbelt Verdensmester, er fortsat nummer 1 på FEIs verdensrangliste. Eckermann tog med det svenske hold bestående af Marlin Baryard Johnsson, Peder Fredricson og Jens Fredricson, guld i holdkonkurrencen til VM i Herning.

Holdkammeraten Peder Fredriksson indtager fortsat 3. pladsen på ranglisten, hvor Schweiziske Martin Fuchs, ligeledes fortsat, placerer sig imellem de 2 svenske herrer på 2. pladsen.
Henrik von Eckermann afsluttede mesterskabet med endnu en medalje af det ædleste metal, da han sikrede sig sejren i det individuelle mesterskab.

Van der Vleuten er listens højdespringer

Med et hop op ad listen på hele 8 pladser, er Hollandske Maikel Van der Vleuten top 10 listens absolutte højdespringer i denne omgang. Maikel sikrede sig ligesom Eckermann hele 2 medaljer ved VM i Herning. Med det Hollandske team red Van der Vleuten en sølvmedalje hjem i holdkonkurrencen, og i den individuelle konkurrence blev til det til en placering som nummer 3 og en medalje af bronze.

VAN DER VLEUTEN Maikel (R) – BEAUVILLE Z. Copyright ©FEI/Łukasz Kowalski

Danske Andreas Schou fortsat i top 50

Som bedste dansker på verdensranglisten, finder vi på 38. pladsen Andreas Schou. Schou har sammen med den store mørkebrune hingst Darc de Lux repræsenteret Danmark ved OL i Tokyo og senest ved VM i Herning, hvor et enkelt ærgerligt nedslag hold dem fra en plads i den individuelle finale.

Andreas Schou og Darc de Lux i fin stil over et af VM-springene. Foto: Sportfot

Kilde: FEI

Nu vil vi vinde VM-guld!

Det svenske springlandshold bestående af Malin Baryard-Johnsson, Henrik von Eckermann og Peder Fredricson er blevet hædret for deres flotte OL-guldmedalje i Tokyo sidste år. De har fået den præstigefyldte Svenske Dagbladets Bragdguld pris, prisen for Året Hold og endnu en stor pris Jerringpriset, der afgøres af det svenske folks stemmer. Det var første gang nogen sinde at ridesporten fik en pris af Idrottsakademien, da det svenske springlandshold blev udnævnt til Årets hold.

– Det er en utrolig stolt dag for ridesporten. Jeg vil gerne ønske vores springlandshold tillykke med denne historiske pris efter et helt uden sidestykke gyldent år. Det, de har lavet, er alle præmierne værd, og det er ekstra sjovt, når det er sportssverige, der uddeler dem, siger Ulf Brömster, formand for det svenske ridesportsforbund, og fortsætter: – At krone hele aftenen med den fineste pris af dem alle, Jerringprisen, viser, hvad vi egentlig allerede vidste: At OL-guldet er en præstation, der rørte langt ud over ridesportens grænser.

Herning og kampen om VM-guld

Knap havde de svenske springryttere fået hædersbevisningerne i hånden, før Malin Baryard-Johnsson udtalte til SVT at det store mål i år er VM i august i Herning. Svenskerne er storfavoritter til holdmedaljen, men Malin udtalte, at hun syntes det var fint at være favorit. ”Er vi i samme form, som i Tokyo, kan vi vinde VM også.”

”Vi vil rejse til Herning og tage det guld også. Vi har stor selvtillid på det her hold, men alt må klappe, og der er meget i vores sport, som kan gå galt,” supplerede Henrik von Eckermann.

Peder Fredricson har to gange tidligere vundet Jerringpris, og nu er der så kommet endnu en pris til samlingen sammen med holdet. Det siger også noget om, hvor populær ridesporten er bredt i Sverige.

Kilde: Tidningen Ridsport og Svensk Ridesports Forbund

Danmark er fra den 6. – 14. august vært for afviklingen af VM i fire discipliner: Dressur, springning, paradressur og voltigering. Der er ventet ryttere fra mere end 70 nationer og omkring 200.000 tilskuere til ECCO FEI World Championship 2022 Herning Danmark. Læs mere HER